facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM-sensation: Slovakiet vinder naboopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM-sensation: Slovakiet vinder naboopgør
Lillebror Slovakiet vandt over storebror Tjekkiet ved ishockey-VM og møder nu Rusland i finalen.
Sport - 19. maj 2012 kl. 19:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Først slog slovakkerne Canada ud, og lørdag besejrede de så endnu et storhold ved VM i ishockey.

Og det gjorde ikke glæden mindre, at der var tale om naboerne fra Tjekkiet, som blev besejret med 3-1.

Dermed er slovakkerne noget overraskende klar til søndagens finale, hvor modstanderen hedder Rusland.

De ishockeytossede slovakker er dermed for alvor begyndt at drømme om endnu et VM-guld, efter at det i 2002 for første og eneste gang lykkedes den lille og relativt nye nation at vinde et større mesterskab.

Kun to spillere fra dengang er med på dette års hold, nemlig den tårnhøje back Zdeno Chara og angriberen Miroslav Satan.

Og det var netop Satan, der med to mål - herunder en kontrascoring i undertal til 2-1-føring i begyndelsen af tredje periode - stod for kampens afgørende momenter.

Kort efter hans anden scoring øgede Libor Hudacek til 3-1, og det kunne tjekkerne ikke svare igen på.

Slovakkernes finaleplads er en kæmpestor overraskelse, efter at holdet de senere par år har præsteret dårligt i VM-turneringerne.

Således blev det til et 1-6-nederlag til Danmark ved VM i 2010 i Tyskland, hvor holdet blev nummer 12. Og siden 2007 er det ikke lykkedes for holdet at nå en VM-kvartfinale.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk