Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministerens gamle drøm en realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerens gamle drøm en realitet
Furesø - 28. januar 2012 kl. 06:00
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Farum: - Vi har glædet os rigtig, rigtig længe til den 27. januar, sagde museums- og arkivchef i Furesø Kommune, Cahtrine Kyø Hermansen, da Immigrantmuseet åbnede i går med deltagelse af blandt andre minister for ligestilling og kirke, Manu Sareen (R) og borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Indvielsen foregik i et til bristepunktet fyldt Farum Kulturhus, hvor Foyeren dannede ramme om både taler og optræden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Cathrine Kyø Hermansen lagde for med at slå fast, at indvandring ikke er et nyt fænomen.

- Mennesker har altid flyttet sig, og med dette museum vil vi gerne være med til at fortælle en historie og sætte et højaktuelt emne i perspektiv, sagde hun og rettede en tak til en lang række involverede for blandt andet faglig sparring.

En rapgruppe af uledsagede flygtningebørn kaldet Aftryk gav et par musikalske prøver på deres kunnen, inden Ole Bondo Christensen fik ordet. Han oplyste, at han havde besøgt Immigrantmuseet for en uges tid siden, og på det tidspunkt så det ud som om, at der var rigtig meget at lave inden åbningen.

- Med Immigrantmuseet sætter vi fokus på en levende historie, der hele tiden fornyes. Den glemte historie skal fortælles, ellers går den tabt. Det handler om blandt andet håb, rejser og oplevelser, og det handler om vor kulturelle selvforståelse, sagde Ole Bondo Christensen blandt andet.

Manu Sareen oplyste, at han havde glædet sig helt vidt til at være med til at indvie Immigrantmuseet.

- Det er jo egentlig uden for mit ministerområde, men da jeg fik invitationen, sagde jeg straks ja af indlysende grunde. Jeg ligner nok ikke en fra Holbæk, og det er klart, at jeg kommer fra et andet land. Men Immigrantmuseet er en gammel drøm for mig, og jeg har savnet et i mange år. Da jeg fortalte min søn på syv år, at jeg skulle være med til at indvie museet, spurgte han, om farfar skulle udstilles. Nej, svarede jeg, men farfars liv skal udstilles, sagde ministeren blandt andet.

Han tilføjede, at det er ærgerligt, at mange kun forbinder indvandring med vold, æresdrab og voldtægter.

- Vi oplever, at mange anden og tredje generationsindvandrere er fuldstændig historieløse. De hører kun om problemerne, men der er også en virkelighed, som er værd at fortælle. Og Immigrantmuseet skal være med til at fortælle, hvad der skete, sagde Manu Sareen.

Han tilbød i øvrigt at finde et personligt bidrag til museet - muligvis et par snabelsko.

Læs mere i Frederiksborg Amt Avis lørdag.
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk