24. september 2017
Farum sikrede sig tirsdag DM-titlen i 3x200 m fri svømning. Her er det  Anders Lie i bassinet.
Farum sikrede sig tirsdag DM-titlen i 3x200 m fri svømning. Her er det Anders Lie i bassinet.
Foto: Jesper Kristensen/Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skarpladte skydevåben sikrede DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skarpladte skydevåben sikrede DM
Farum Guns vinder guld i 4x200 meter fri ved DM på langbane.
Opdateret 29. juni 2011 kl. 10:56
Sport - 29. juni 2011 kl. 10:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Svømning: Holdkappen 4x200 fri i Farum Svømmeklub går populært under kælenavnet »Farum Guns«, og skydevåbene var skarpladte tirsdag, da Farum sikrede sig guld ved DM på langbane på Bellahøj svømmestadion.

Nikolaj Ammekilde og Anders Blume svømmede de to første ture, og de afleverede Farum på en andenplads efter halvdelen af løbet. Det var i perfekt position til de to topnavne Frederik Siem Pedersen og Anders Lie.

Frederik Siem Pedersen svømmede finalens hurtigste 200 meter, så Anders Lie kunne springe i vandet til de sidste 200 meter lige i hælene på Elite Svøm Esbjerg og deres sidste mand, den tidligere landsholdssvømmer Jacob Carstensen.

Veteranen Carstensen kunne ikke holde Anders Lie bag sig, og så vandt Farum guldet med mere end to sekunder til vestjyderne.

Farums andethold svømmede sig ind på tredjepladsen, men med til historien hører også, at kun fire hold stillede op i seniorfinalen.

Faktisk kunne Køges juniorherrer på samme distance have vundet sølv. I juniornes holdkap tidligere ved finalestævnet på Bellahøj satte Køge ny dansk juniorrekord, der samtidig ville have rakt til en 2. plads blandt seniorerne. I juniorernes 4x200 fri vandt Køge i iøvrigt foran Sigma Nordsjællands juniorkvartet: Andreas Schiellerup, Thomas Steenberg, Niklas Broch Thielemann og Anton Ørskov Ipsen, på andenpladsen.

Farums sejr i 4x200 fri var den eneste nordsjællandske guldmedalje i går blandt seniorerne. Fjerdedagen af langbane-DM bød derudover på to bronzemedaljer. Den ene gik til Farums Niklas Hedegaard i 200 medley, mens Sigma Nordsjællands Marina Heller Hansen erobrede bronze i 400 meter fri, en disciplin der blev vundet af den tidligere Sigma-svømmer Amalie Emma Thomsen, som nu stiller op for Albertslund.

rene

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk