24. juni 2017
Loftsmaleri2 Fotograf Nicoline Lehrskov Resized
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarkshistoriens største loftsmaleri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarkshistoriens største loftsmaleri
Opdateret 01. februar 2011 kl. 08:41
Danmark - 01. februar 2011 kl. 08:36
Af Jan Rossil
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Kulturkajen Docken har inviteret 14 samtidskunstnere til at udsmykke loftet i sin 2.000 m2 tidligere saltlager og udskibningshal i Nordhavnen. Loftet indvies den 4. februar 2011 med en stor åbningsfest. 
 
Over de næste tre måneder vil en række førende yngre danske kunstnere udføre værker i loftet på den store hal. Der er tale om alt fra maleri over lysinstallation til social skulptur. For eksempel laver performancekunstneren Karoline H. Larsen en hængekøje af ledninger og andet affald fra skrotlageret på molen overfor Docken. Hængekøjen kommer til at hænge i loftet i Dockens VIP-område med udsigt over Nordhavnen og resten af hallen, og det er meningen at publikum kan tage sig en tur i den.
 
Bibi Katholm og Ida Kvetny er de første kunstnere, som er gået i gang med deres del af udsmykningen. De skal hver især male et ca. 130 m2 stort loftsareal. Med ca. 8 meter til loftet er det ikke en nem opgave, da arbejdet foregår på lift. Til gengæld er det en unik mulighed for at give sig i kast med store flader, hvor maleriet får en helt anden dimension.
 
Øvrige deltagende kunstnere er: Anne Aarsland, Peter Rune Christiansen, René Holm, Søren Hüttel, Karin Kaster, Bibi Katholm, Ida Kvetny, Karoline H. Larsen, Christina Malbek, Julie Sass, TTC (Telefon til Chefen), Mette Winkelmann samt to endnu ikke offentliggjorte navne.
 
Stor åbningsfest
Hele udsmykningen indvies d. 4. februar 2011 med en stor åbningsfest. Efterfølgende vil man kunne opleve den fantastiske hal og det som formentlig bliver Danmarks største loftudsmykning frem til d. 27. februar 2011. Herefter vil hallen tages i brug som normalt.
 
Docken besøges årligt af ca. 200.000 personer, og står bag diverse arrangementer og afholdelser af events og koncerter, f.eks. Raw, DJ-arrangementer, konferencer og verdenslancering af BMW 1.  Desuden har kunstnersammenslutningen Grønningen netop holdt deres årlige udstilling i stålhallen.
Visionerne bag loftmaleriet, udtrykker kulturdirektør Carsten Lehrskov fra Docken således:
 
”Loftsmalerier er historisk en del af vores kulturarv, og blev brugt i borgerskabets, adelens og kirkens huse - vi bruger loftets maleri i industriens katedral. Vi vil gerne have, at kunst ses af mange forskellige mennesker og gerne uden for museumsregi. Ved at lade 14 nutidskunstnere arbejde i hallen, som bruges til alle mulige slags arrangementer prøver vi at få kunsten til at indgå i andre sammenhænge end normalt. Docken er modsætningernes sted - det afslappede og elegante, det rå og det perfekte.

”Vi kender ikke andre steder i Europa med et 2.000 m2 loftsmaleri, men foreløbig vil vi kalde det Danmarks største - og så se om andre byder ind i Europa med et moderne maleri der også vender folks blikke mod himlen.” afslutter Carsten Lehrskov.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk