24. maj 2017
JA NT EL OV. Hvad siger det? Jess Andersen har rettet ind efter kommunens påbud, men kommer med en afsluttende bemærkning skrevet i teglsten. Privatfoto
JA NT EL OV. Hvad siger det? Jess Andersen har rettet ind efter kommunens påbud, men kommer med en afsluttende bemærkning skrevet i teglsten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Entreprenør opgiver vinduestrid med trodsig besked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entreprenør opgiver vinduestrid med trodsig besked
Vordingborg - 16. marts 2017 kl. 05:46
Af Thøger Raun
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en syv år lang strid om 10 af i alt 16 vinduer på adressen Adelgade 71A i Præstø er det slut for entreprenør Jess Andersen.

Undervejs i sagen fik han markeret sig ved at acceptere dagbøder på i alt 2500 kroner om måneden. En beskeden huslejestigning kaldte han retssystemets afgørelse, og påtog sig dermed rollen som lovbryder. Men efter en nylig forøgelse af beløbet til 10.000 kroner, retter Jess Andersen ind efter juraen. Dog ikke uden at bogstavelig talt at råbe en trodsig besked fra byens tage. Med mørke tegl står ordet »jantelov« nu tydeligt at læse for fodgængerne på et af de mest befærdede torve i Præstø:

- Det må sørme være et tilfælde. Jeg har ikke selv udført arbejdet, men har fået et par tømrere til det, mens jeg har været på ferie, fortæller han på en telefonforbindelse fra Italien uden bitterhed - i hvert fald i forhold til retssystemet.

Rundt om de mørke tegl er nyere af rødlig beskaffenhed, og det er nu meget tydeligt, at der er blevet udført arbejde på et ældre tag. Entreprenøren er ikke helt tilfreds med den del:

- Det ser ud ad Pommern til. Men sådan må det jo være. Jeg har ikke kunnet få fat på nok tegl af den rigtige type i den rigtige farve, lyder det.

Hos kommunen er formand for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort (K) ikke klar over tagets nye udseende, men han tager det ganske roligt:

- Det er rart, at Jess Andersen har efterkommet vores påbud om at fjerne vinduerne. Det glæder mig. Og hvis hans tegl holder sig indenfor rammerne af det, der er tilladt af lokalplanen, er det fint. Gør de ikke, så ser vi på det, og lander der en klage på vores bord, forholder vi os også til den, fortæller han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk