22. september 2017
Mathilde Falch kommer til Ishøj torsdag den 30. marts. Foto: Per Bix
gallery icon

Se billedserie

Mathilde Falch kommer til Ishøj torsdag den 30. marts. Foto: Per Bix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vind billetter til koncert: »Jeg glæder mig til Ishøj«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vind billetter til koncert: »Jeg glæder mig til Ishøj«
Vestegnen - 18. marts 2017 kl. 11:43
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er et nærvær og en inderlighed, der er helt særlig, når Mathilde Falch går på scenen. Publikum skal dog ikke tage fejl - der er også smæk på, for den 27-årige sanger bevæger sig helst i rockmusikken.

Torsdag den 30. marts kl. 20 giver Mathilde Falch koncert i Ishøj Kultur Café sammen med sit band, og hun lover publikum en aften med masser af nærvær, rockenergi og god stemning.

Søndagsavisen Vestegnens læsere kan vinde billetter til koncerten. Der er tre gange to billetter på højkant. Man deltager ved at klikke ind her på www.sn.dk/vestegnen og på forsiden finde konkurrence-banneret. Klik på banneret og udfyld den elektroniske kupon. Sidste frist for at deltage er på tirsdag den 21. marts. Vinderne får direkte besked.

God stemning
Mathilde Falch har flere gange spillet i Ishøj. Både almindelig koncert i Ishøj Kultur Café, og ved et særligt arrangement som ambassadør for Landsforeningen Sind. Hun kender dermed Ishøj og det lokale publikum godt.

Nu glæder hun sig til at vende tilbage til Ishøj.

»Ishøj er et fedt sted at spille. Der er en god stemning både foran og bag scenen, og det har stor betydning for mig. Jeg er en følsom type, og jeg elsker at være et sted, hvor der er en god stemning hos personalet - og det er der i Ishøj Kultur Café,« siger Mathilde Falch.

»Ishøj og Vestegnen er et godt sted at spille for mig. Det er som om publikum er helt nede på jorden - og at der samtidig er lidt højt til loftet,« tilføjer Mathilde Falch, som fortæller, at der faktisk er ret stor forskel på de enkelte spillesteder og deres publikum.

Foruden at rose publikum og den gode stemning, så roser hun også Ishøj Kultur Café for en rigtig god lyd.

Personlighed
Mathilde Falch debuterede i 2010, og hendes seneste - og meget roste - album kom i oktober 2015 og bærer titlen »Alle Taler«.

Som 18-årig oprettede Mathilde Falch sit eget pladeselskab, »Just For The Record« og det er også her hun udgiver sine albums. Det er karakteristisk for Mathilde Falch, at hun selv laver alt omkring sin musik.

Samtidig er Mathilde Falch meget aktiv som ambassadør for Landsforeningen Sind, hvor hun er med til at sætte fokus på psykisk sårbarhed og selv er åben og om sin egen historie i psykiatrien og med misbrug.

Albummet »Alle Taler« indeholder sange om afhængighed, relationer, det fordummede massemenneske, tilgivelse, kærlighed og savn, og Mathilde Falch sætter en tyk streg under, at hun er en sangskriver med meget på hjerte.

Publikum i Ishøj kan regne med en aften, hvor der er masser af nærvær og fokus på teksterne.

»Jeg kan godt lide, at det bliver personligt - lige som mine sange og tekster. Jeg kan godt lide, at der er et tæt samspil mellem os på scenen og publikum. Men man skal altså ikke tage fejl; vi er et rockband, og vi giver den fuld gas på scenen,« siger Mathilde Falch.

Hun kommer til Ishøj med sit faste band, der består af Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor).

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk