Headspace er et rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år, hvor der er mulighed for gratis, anonym rådgivning. Nu udvider man til Hvidovre og Albertslund. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Headspace er et rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år, hvor der er mulighed for gratis, anonym rådgivning. Nu udvider man til Hvidovre og Albertslund. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil du lytte til børn og unge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil du lytte til børn og unge?
Vestegnen - 11. februar 2017 kl. 12:02
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Jeg ved godt, at det lyder lidt kliché-agtigt, men det giver mig altså rigtig meget, at jeg kan gøre en forskel for de unge mennesker. At jeg kan være med til at forebygge, at et eller andet problem vokser hos de unge og ender med at blive grelt. Og så er der altså noget særligt ved at gøre noget i sit eget lokalområde.«

Sådan siger Maria, der er frivillig i Headspace i Rødovre.

Headspace er et rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år, hvor der er mulighed for gratis, anonym rådgivning. Ingen problemer er for store eller for små, og børn og unge kan komme med alt lige fra kærestesorger, konflikter med venner/familie, tristhed, ensomhed og boligproblemer, til misbrug og meget mere.

Alt foregår på de unges egne præmisser. Det er bare at komme inden for i åbningstiden, hvor der altid sidder frivillige, som er klar til at lytte. Headspace er én indgang til hjælpen. Noget kan klares gennem en eller flere samtaler i Headspace, i andre tilfælde rådgives og guides børn og unge til andre tilbud. Headspace kalder det for brobygning til andre tilbud. Der er således ikke behandling i Headspace, og der er ikke fx psykologer eller psykiatere tilknyttet. Hele fundamentet i Headspace bygger på en dobbelt frivillighed - børnene og de unge kommer frivilligt, og de personer, som de kommer til at snakke med om deres problemer, gør det frivilligt.

Åbner to nye steder

Headspace i Rødovre, der ligger på Tårnvej 97 lige over for Rødovre Centrum, har eksisteret siden 2013. Og behovet er der. Headspace i Rødovre bliver hver måned kontaktet af cirka 30 nye børn og unge, der har brug for hjælp. Headspace i Rødovre havde sidste år flere end 700 samtaler.

Nu udvider Headspace med satellitter i Hvidovre og Albertslund, og i den forbindelse søger man efter nye frivillige, der ligesom Maria vil gøre en forskel for børn og unge.

Det vigtigste for de frivillige er, at de er nysgerrige og lyttende og interesseret i at gøre en indsats for børn og unge. Alder, baggrund og uddannelse er ikke så afgørende. Til gengæld vil man helst have personer, som både kan tage samtaler med børn og unge, og som gerne vil engagere sig i stedets helhed og fællesskab sammen med de øvrige frivillige.

I dag er der cirka 40 frivillige tilknyttet Headspace i Rødovre. I forbindelse med åbningen af satellitterne i Hvidovre og Albertslund er der brug for cirka 15 nye frivillige begge steder.

Det forventes, at de frivillige lægger cirka 12 timer om måneden i Headspace. De indgår i planlagte vagter i åbningstiden fra kl. 11-18 - der skal nemlig altid være nogen til at tage imod de børn og unge, som kommer ind »fra gaden«.

Gerne fra Vestegnen

Som frivillig i Headspace bliver man ikke overladt til sig selv. Dels får man en grundig introduktion, dels er der som oftest to med til samtalerne med børn og unge, ligesom der løbende er supervision.

Headspace vil gerne have frivillige fra lokalområdet, og det kan Maria godt bakke op om. Hun er født og opvokset på Vestegnen og bor her stadig. Dét, synes hun, er en fordel, når hun har samtaler med børn og unge.

»Det er svært at pege på en enkelt ting, men jeg oplever, at jeg bedre kan genkende de unges problemstillinger, fordi jeg selv er fra Vestegnen, og dermed deler deres baggrund. Det handler vel om, at der er en særlig »attitude« på Vestegnen,« siger Maria.

Åbner snart

Headspace i Hvidovre har fået lokaler på Hvidovrevej 253, og her åbner man torsdag den 23. februar. I Albertslund kommer Headspace til at ligge i Vognporten 3, og her åbner man onsdag den 22. marts.

Headspace i Rødovre har åbent fire dage om ugen - det er fra mandag til torsdag fra kl. 11-18. I Hvidovre og Albertslund vil der være åbent to dage om ugen.

Headspace håber at høre fra mange, der gerne vil være frivillige. Interesserede kan kontakte frivilligkoordinator Trine Jakobsen på mail: tj@headspace.dk eller på telefon 53610435.

hjemmesiden kan man også finde et ansøgningsskema.

Headspace på Vestegnen
  • Headspace er anonym og gratis hjælp og rådgivning til unge. Alt foregår på de unges præmisser.
  • Headspace er et tilbud, som giver tidlig hjælp til børn og unge, som har brug for nogen at tale med. Ingen problemer er for store eller små.
  • Headspace er én indgang til hjælpen for børn og unge. Hvis ikke samtaler i Headspace løser problemerne, bygges der bro til andre tilbud. Alt arbejde i Headspace bygger på frivillige.
  • Headspace i Rødovre har eksisteret siden 2013. Headspace i Rødovre ligger på Tårnvej 97 og har åbent mandag til torsdag fra kl. 11-18.
  • Headspace har netop oprettet en satellit i Greve. Den ligger i Greve Borgerhus, Greveager 9, og har åbent hver tirsdag fra kl. 13-17 - undtagen den første tirsdag i måneden.
  • Den nye satellit i Hvidovre, der kommer til at ligge på Hvidovrevej 253, åbner 23. februar. Her vil der være åbent tirsdag og torsdag fra kl. 11-18.
  • Den nye satellit i Albertslund, der kommer til at ligge i Vognporten 3, åbner den 22. marts. Her vil der være åbent mandag og onsdag fra kl. 11-18.
  • Der er mere information for både børn, unge og frivillige på www.headspace.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk