20. august 2017
Folketingsmedlem Mattias Tesfaye har stillet spørgsmål om S-togsdriften på Vestegnen.
gallery icon

Se billedserie

Folketingsmedlem Mattias Tesfaye har stillet spørgsmål om S-togsdriften på Vestegnen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stram op på S-tog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stram op på S-tog
Opdateret 24. februar 2017 kl. 06:52
Vestegnen - 24. februar 2017 kl. 06:49
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lokale folketingsmedlem Mattias Tesfaye har rejst den dårlige S-togs betjening på Køge Bugt-banen i Folketinget.

»Er ministeren tilfreds med driften af S-togene langs Køge Bugt (linje A og linje E), som den har forløbet i 2016?«

Sådan spurgte det lokale folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) den 6. januar transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Forleden kom ministerens svar:
»Nej.«

Den korte skriftlige dialog er dog fulgt op af mere uddybende spørgsmål og svar.

»Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren har til hensigt at sikre en mere stabil S-togsdrift, så borgerne på Vestegnen kan komme på arbejde og i skole til tiden,« spurgte Mattias Tesfaye, der er valgt til Folketinget i Brøndby-kredsen, som omfatter Brøndby, Ishøj og Vallensbæk. Privat bor han i Albertslund.

»Jeg møder et stigende antal personer på Vestegnen, der har været utilfredse med den noget svingende kvalitet af S-togene, særligt linje A og E,« fortæller Mattias Tesfaye.

»Det er bare ikke godt nok. Hvis man vil have folk over i den kollektive trafik, så er det nødvendigt, at man kan stole på, at togene kører til tiden,« tilføjer Mattias Tesfaye.

Han bruger selv i stort omfang S-tog, når han skal frem og tilbage til møder. Og hvis det er noget, som han bare ikke må komme for sent til, så er det nødvendigt at tage forholdsregler.

»Det kan være jeg tager et par tog tidligere, eller jeg i stedet tager bilen. Jeg synes ikke det er godt nok for de mange på Vestegnen, som hver dag bruger S-toget til arbejde, skole mm. Naturligvis kan man ikke opnå, at det spiller ét hundrede procent, men det skal være tæt på,« mener Mattias Tesfaye.

Lever ikke op til kravet

Transportminister Ole Birk Olesen læner sig i sit svar op af en redegørelse, som han har fået af DSB og Banedanmark. Her står blandt andet:

»DSB og Banedanmark kan godt forstå, at kunderne på Køge Bugt-strækningen har været frustrerede over den utilfredsstillende punktlighed, som bl.a. har været påvirket af udrulningen af signalprogrammet, sporarbejderne i løbet af sommeren 2016 og deres eftervirkninger, samt fejl på togene.«

En opgørelse over perioden fra maj 2016 til december 2016 viser, at der er grund til kritik.

Den såkaldte kundepunktlighed på Køge Bugt-banen har i ingen af månederne levet op til kravet, der er på 92,3 procent. Lavest var kundepunktligheden i juli og august med henholdsvis 71,2 procent og 74,9 procent.

DSB og Banedanmark forklarer, at S-togenes punktlighed på Køge Bugt-strækningen har været påvirket af flere projekter på strækningen, kabeltyveri og hærværk samt fejl på DSB's tog. Dertil kommer en række andre faktorer.

Samtidig arbejder DSB og Banedanmark på at øge punktligheden - det gælder blandt andet optimering af signalsystemet.

Tesfaye: Vil følge det tæt

Transportminister Ole Birk Olesen siger i sit svar, at han har en klar forventning om, at passagererne vil opleve en mere stabil S-togsdrift.

Det er noget, som det lokale folketingsmedlem Mattias Tesfaye vil holde øje med.

»Jeg vil følge udviklingen tæt - og nu har vi også ministerens ord for, at S-togsdriften ikke er tilfredsstillende på Vestegnen. Og så synes jeg man skal se på, om det ikke kan gøres bedre. Det er afgørende, at passagererne kan stole på, at S-togene kører til tiden - og her ligger Vestegnen lavt. Samtidig er der overskud på S-togene, og man kunne godt overveje, at en større del af overskuddet geninvesteres i S-togsnettet,« understreger Mattias Tesfaye.

»Også på Vestegnen skal S-togene køre til tiden. Hvis man som passager hele tiden oplever problemer, så ender det jo med, at man tager bilen. Det er en dårlig udvikling - blandt andet fordi vi ved, at det er svært at flytte folk fra bilen og tilbage til den kollektive trafik,« tilføjer Mattias Tesfaye.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk