19. oktober 2017
Der er stor forskel på antallet af lukkedage i de enkelte kommuner.
Der er stor forskel på antallet af lukkedage i de enkelte kommuner.
Foto: Christian Mikkelsen FOTO: MIK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor forskel i antal lukkedage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor forskel i antal lukkedage
Vestegnen - 07. oktober 2017 kl. 06:28
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk har i år 14 lukkedage i børneinstitutionerne. I Brøndby er tallet 3,9 lukkedage.

Der er stor forskel på, hvor mange lukkedage de enkelte kommuner planlægger for børneinstitutionerne. Det vil sige dage, hvor børnenes normale institution holder lukket, og hvor der så tilbydes pasning i en anden børneinstitution.

Det er børne- og socialministeriet, der har udarbejdet listen over lukkedage på baggrund af de tal, som kommunerne selv har indberettet.

I Søndagsavisen Vestegnens område ligger Brøndby lavest med 3,9 planlagte lukkedage i 2017, mens Vallensbæk ligger højest med 14 lukkedage.

Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen mener ikke, at statistikken i sig selv kan bruges til ret meget.

»Det her handler om, at vi i Vallensbæk bruger ressourcerne på den rigtige måde, og at vi er ressource- og omkostningsbevidste. Vi har indført lukkedage på de tidspunkter, hvor der ikke er den store efterspørgsel. Det kan fx være omkring jul, hvor forældrene gerne vil være sammen med børnene. Jeg har respekt for, at familierne tager sådanne gode valg. Vi gør så det, at vi tilpasser ressourcerne til behovet,« siger Henrik Rasmussen.

Han påpeger, at forældrene ikke står uden pasningsmuligheder. Kommunen sørger altid for, at børnene kan blive passet i en anden børneinstitution, hvis deres »egen« holder lukket.

»Ved at tilpasse ressourcerne til behovet, sikrer vi, at der kan gives mere i dagligdagen inden for den samlede økonomi. Det er det jeg kalder at bruge ressourcerne med omtanke. Det tror jeg også der er opbakning til. Vi har lige haft budgettet ude til høring, og der har ikke været en eneste kommentar til lukkedagene,« oplyser Vallensbæks borgmester.

I forbindelse med opgørelsen over lukkedage i kommunerne, påpeger børne- og socialminister Mai Mercado, at kommunerne skal overholde aftalerne om, at man ikke holder løsrevne lukkedage for eksempel midt i en arbejdsuge. Der skal være et lavt pasningsbehov, når der holdes lukkedage, og der skal altid være et reelt og godt alternativ for dem, der alligevel har brug for pasning, understreger ministeren.

»Lukkedage kan godt fungere, men det kræver, at kommunerne tilbyder gode alternativer og vurderer, om der reelt er et lavt pasningsbehov i hvert enkelt tilbud og ikke bare laver generelle lukkedage. Jeg offentliggør oversigten over lukkedage, fordi det er vigtigt, at folk får mulighed for at tage debatten lokalt: Skal vi have lukkedage i vores kommune, og hvis ja, hvordan sikrer vi så, at det foregår på den bedst mulige måde for børn og forældre,« siger Mai Mercado.

Lokale lukkedage
  • Brøndby: 3,9
  • Glostrup: 6,0
  • Albertslund: 8,5
  • Hvidovre: 7,0
  • Høje-Taastrup: 9,0
  • Rødovre: 7,0
  • Ishøj: 7,0
  • Vallensbæk: 14.0
  • Greve: 7,0
  • Solrød: 7,0

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk