20. august 2017
Politiet efterlyser Ünal Harmankaya fra Hvidovre, som flygtede fra politiet ved en anholdelsesaktion torsdag formiddag i Hvidovre.
Politiet efterlyser Ünal Harmankaya fra Hvidovre, som flygtede fra politiet ved en anholdelsesaktion torsdag formiddag i Hvidovre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slap fra politiet: Efterlyser farlig gerningsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slap fra politiet: Efterlyser farlig gerningsmand
Opdateret 04. maj 2017 kl. 17:06
Vestegnen - 04. maj 2017 kl. 13:34
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lykkedes torsdag formiddag den 26-årige Ünal Harmankaya fra Hvidovre, der betegnes som farlig, at slippe fra politiet i forbindelse med en anholdelsesaktion i Hvidovre.

Københavns Politi rykkede torsdag kl. 10 til en adresse i Hvidovre, for at anholde den 26-årige Hvidovre-borger. Han er sigtet for at være involveret i et skyderi den 31. december i Sjællandsgade på Nørrebro.

Aktionen forløb dramatisk. Betjentene skød og sårede en kamphund, der tilhører den 26-årige, oplyser politiet til Ritzau.

»Jeg kan bekræfte, at der blev skudt en hund,« siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen til Ritzau.

Han ønsker dog ikke at gå i detaljer eller at oplyse, om kamphunden blev pudset på betjentene.

Det lykkedes den 26-årige mand at flygte fra politifolkene, og derfor er han nu efterlyst. Han kan opholde sig både i Hvidovre, hvor han bor, på Nørrebro - eller et andet sted, oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politi.

»Jeg vil godt opfordre ham til at melde sig selv,« lyder den kontante udmelding fra Steffen Thaaning Steffensen.

Ünal Harmankaya beskrives som to meter høj og med kort mørkt hår. Han var iført blå træningstrøje med hvid lynlås foran og hvide joggingbukser og sorte strømper. Han undløb uden sko, oplyser politiet.

Politiet antager, at den 26-årige mand er bevæbnet, og han betegnes derfor som farlig.

Hvis man har oplysninger om Ünal Harmenkaya eller ser ham, skal man ikke selv forsøge at pågribe ham, men ringe til Københavns Politi på 114 eller 112.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk