28. juni 2017
Danx rykker som første virksomhed ind i Ishøjs nye erhvervsområde, Wintherminde. Her er det Danx?s grundlægger Søren Gønge (tv) og nordisk direktør, Bob Thorhauge.
gallery icon

Se billedserie

Danx rykker som første virksomhed ind i Ishøjs nye erhvervsområde, Wintherminde. Her er det Danx?s grundlægger Søren Gønge (tv) og nordisk direktør, Bob Thorhauge.
Foto: Artist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rykker ind i nyt erhvervsområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rykker ind i nyt erhvervsområde
Vestegnen - 30. april 2017 kl. 10:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Logistik-virksomheden Danx rykker i disse dage - som de første - ind i det nye erhvervsområde Winthersminde i Ishøj.

Med vækstrater på 25 procent de sidste 10 år er Danx vokset ud af sin nuværende placering i Vallensbæk og er klar til en ny æra i nyt byggeri i Ishøj. Når de 4300 kvadratmeter tages i brug, indtages samtidig det nye erhvervsområde Winthersminde. Et areal med en optimal placering for en virksomhed, hvor tiden er den vigtigste faktor.

»Vi transporterer reservedele fra Centraleuropa til adresser i Norden eller Baltikum på under 12 timer. For at det skal lykkes, har vi behov for den helt rette placering. Med et hovedkvarter ved Ring 4 og tæt på E20 og E47 får vi de bedste betingelser for at opfylde vores kunders behov for reduceret distributionstid,« forklarer Danx's grundlægger, Søren Gønge, som etablerede Danx for nu 25 år siden.

Med flere end 500 chauffører og 180 kontor- og lageransatte, havde Danx-gruppen i forrige regnskabsår en omsætning på knap 380 millioner kroner. I indeværende år når omsætningen cirka 500 millioner kroner.

Danx's kerneforretning af natdistribution og blandt de største kunder er IBM, Fiat, Chrysler og John Deere. Sidste år lykkedes det at lande en stor aftale med BMW, som Danx ligeledes leverer reservedele til i både Danmark, Sverige, Norge, Finland samt de baltiske lande, og i de nye lokaler i Ishøj kan Danx fortsætte med at vokse, forklarer Søren Gønge:

»Vores nye hovedkvarter er bygget til fremtiden. Med 34 nye specialdesignede porte til både mindre og større lastbiler er vi godt rustede til yderligere vækst. Vi kan senere udvide med op til 3000 kvadratmeter uden at forstyrre driften.«

Winthersminde ved Ishøj Stationsvej er et nyt 270.000 kvadratmeter stort erhvervsområde i Ishøj lige ved afkørslen til Motorring 4 og tæt på E20 og E47. Winthersminde er forbeholdt transport- og distributionserhverv og produktionsvirksomheder med et betydeligt transportbehov.

Det er næsten 30 år siden, at Ishøj kommune sidst fik et nyt erhvervsområde. Winthersminde etableres på et tidspunkt, hvor det igen går fremad i transportbranchen efter nogle hårde år under finanskrisen.

Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp, ser frem til at Danx indvier Winthersminde.

»Etableringen af den nye letbane har gjort det muligt for os at etablere det nye erhvervsområde. Vi håber, at området vil skabe vækst og arbejdspladser. Det ser ud til at blive opfyldt med de nye virksomheder, der bringer mange nye jobs til kommunen og bidrager økonomisk til glæde for fællesskabet. Jeg ser frem til at byde dem velkommen,« siger borgmesteren.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk