21. august 2017
Mange i Greve og Solrød har været interesseret i en ny iværksætteruddannelse. Derfor oprettes et nyt hold til efteråret. PR-foto
Mange i Greve og Solrød har været interesseret i en ny iværksætteruddannelse. Derfor oprettes et nyt hold til efteråret. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pladser til iværksætteruddannelse revet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pladser til iværksætteruddannelse revet væk
Vestegnen - 14. marts 2017 kl. 07:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange nye iværksættere, der drømmer om at få succes som selvstændig, har brug for at blive udfordret på deres forretningsidé og arbejde struktureret med at teste og udvikle den, inden de for alvor satser alt og springer ud i en tilværelse som selvstændig.

Det vurderer erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed, der i sit arbejde møder mange af de nyetablerede virksomheder, der søger information, hjælp og vejledning fra Greve Solrød ErhvervsService, der er en del af ErhvervsCentret.

»At efterspørgslen på den her uddannelse er så stor, viser, at mange iværksættere er seriøse i deres ambition om at komme godt fra start med deres forretning. Jeg ser det som et sundt tegn, at de er sultne efter at søge viden, indsigt og sparring om forretningsudvikling med både eksperter og andre ligesindede. Det er i mine øjne vigtigt at tage sig selv seriøst og give sin drøm en reel chance ved at arbejde målrettet med den og også få et kærligt skub ved at blive udfordret,« siger Tina Charlotte Koeffoed.

ErhvervsCentret har på grund af den store efterspørgsel besluttet allerede nu at åbne op for tilmeldinger til holdet i efteråret 2017.

Iværksætteruddannelsen afholdes en gang ugentligt over tre måneder fra kl. 16.30-20.30 i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve. Uddannelsen varetages af erfarne undervisere fra Copenhagen Business Academy. En af dem er adjunkt Dorte Kjærgaard.

»Vi er glade for at have indgået et samarbejde med ErhvervsCentret om iværksætteruddannelsen. Det er imponerende, at holdet i ErhvervsCentret i foråret er blevet overtegnet så hurtigt. Det er meget tilfredsstillende, at vi fortsætter samarbejdet til efteråret,« siger Dorte Kjærgaard og uddyber, hvad uddannelsen fokuserer på.

»Det er ikke kun en gennemgang af en masse teorier. Vi hjælper med at få sat spot på de blinde vinkler og muligheder, som iværksætteren måske ikke nødvendigvis ser selv. Kurset giver mulighed for at skabe et gennemarbejdet fundament for at træffe en beslutning, om man skal gå videre med sin forretningsidé, eller det er tid til at lægge den på hylden. Hvis man lægger den nødvendige arbejdskraft i sin virksomhed under forløbet, vil den enkelte efter kurset allerede være godt i gang med sin virksomhed og måske endda have fået de første kunder.«

Tina Charlotte Koeffoed håber, at flere vil få større forudsætninger for at få succes som iværksættere.

»Vi håber, at tiltaget vil sikre, at endnu flere af vores lokale iværksættere i Greve Kommune og Solrød Kommune bliver godt forberedt til at få succes med deres forretningsdrømme og herved understøttes i at skabe fremgang og vækst i lokalsamfundet og nye private jobs,« siger hun og tilføjer.

»Uddannelsen er ment som et supplement til alle de øvrige relevante tilbud i lokalområdet fra blandt andet Erhvervsfremmesystemet og Vækstfabrikken Greve.«

Uddannelsen har plads til 16 deltagere på holdet og begynder den 7. september 2017. Man skal være borger i Greve eller Solrød for at kunne deltage eller have virksomhed der. Uddannelsen koster 1000 kroner, og tilmelding sker via ErhvervsCentrets hjemmeside under arrangementer

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk