21. august 2017
Ved siden af de faglige oplæg var der også workshops, hvor deltagerne blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan parterne kan hjælpe hinanden bedre, og hvad man selv kan gøre, hvis man har kontakt med udsatte beboere.
gallery icon

Se billedserie

Ved siden af de faglige oplæg var der også workshops, hvor deltagerne blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan parterne kan hjælpe hinanden bedre, og hvad man selv kan gøre, hvis man har kontakt med udsatte beboere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plads til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plads til alle
Vestegnen - 14. marts 2017 kl. 13:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På bydelskonference i Greve Nord blev der sat fokus på beboere med psykiske lidelser og andre udsatte beboere, der bor i de almene boligområder.

En af grundværdierne i de almene boliger er, at der skal være plads til alle beboere, og dermed også beboere, der af den ene eller anden årsag er udsatte. Men det er desværre ikke altid problemløst, når udsatte beboere med fx psykiske lidelser bor alene.

Det kan have alvorlige konsekvenser for beboeren selv, der i yderste tilfælde kan risikere at blive sat ud af sin bolig. Men også for naboerne og ejendomsfunktionærerne, der er i kontakt med beboeren, kan der opstå store udfordringer og utryghed.

På bydelskonferencen i Greve Nord blev både fagfolk, politikere, borgere og eksperter derfor enige om, at det er vigtigt, at man arbejder sammen om at løse udfordringerne.

»Når en borger med psykiske lidelser bor i et alment boligområde, kan det skabe udfordringer, både for beboeren selv, men også for naboerne og de ansatte i boligområderne. Vores ejendomsledere er stolte af boligområdernes rummelighed, men har samtidig brug for viden, redskaber og samarbejdsmuligheder til at skabe de bedst mulige vilkår for både beboere og deres ansatte. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder bredt og bruger hinandens styrker og handlemuligheder. Her kan den boligsociale indsats spille en stor rolle ved involvere civilsamfundet, skabe dialog og opmærksomhed og iværksætte konkrete tiltag, der supplerer og skaber sammenhæng mellem kommunens og boligorganisationernes indsats,« forklarer Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i den boligsociale indsats i området, Greve Nord Projektet.

Alle ønsker samarbejde

Bydelskonferencen blev afholdt af Greve Nord Projektet i tæt samarbejde med blandt andet kommune og boligselskaber, og der var stor opbakning. 65 fagfolk, lokalpolitikere, beboerrepræsentanter, eksperter m.m. var mødt op for sammen at debattere, hvordan parterne fremadrettet kan arbejde bedre sammen.

»De seneste år er antallet af udsatte beboere, der flytter ind i de almene boligområder vokset. Det er vigtigt, at vi håndterer opgaven sammen. En borgers lidelser og sygdom kan gå ud over borgeren selv, men også naboerne og omgivelserne, og derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om tingene. I Greve Kommune har vi allerede en omfattende psykiatripolitik, der har fokus på at skabe bedre vilkår for vores borgere med psykiske lidelser. Men man kan altid blive bedre, og derfor er jeg meget glad for de input, vi får her,« siger Greves borgmester Pernille Beckmann, der åbnede konferencen.

Helle H. Hansen er afdelingsleder i pædagogisk psykiatrisk vejledningscenter i Greve Kommune, og hun glæder sig over, hvordan alle deltagerne viste stort engagement.

»Jeg oplevede, at alle var klar over, at det er en fælles opgave, og at alle tager ansvar for, hvordan de selv kan bidrage. Både de professionelle, der kan samarbejde på tværs af faggrupper og beboerne, der kan blive bedre til at lægge mærke til deres naboers trivsel. Det var en rigtig god konference, og jeg tror på, at folk vil holde fast i løfterne om samarbejde,« forklarer hun.

Cand. kost

Som udgangspunkt for debatten bestod konferencen af en række faglige oplæg. Årets tema er blandt andet valgt, fordi ejendomslederne på områdets fire ejendomskontorer i stigende grad oplever udfordringer i deres hverdag i deres møde med de mest udsatte beboere.

I deres oplæg fortalte de om nogle af de ubehagelige situationer, de og deres medarbejdere oplever, og de bad politikere og kommune om hjælp til at blive bedre klædt på til de nye arbejdsopgaver og et mere effektivt samarbejde til gavn for alle parter.

»Vi er ikke klædt på til de nye udfordringer. Vi er ikke psykologer, vi er cand. kost. Det er ikke fordi, vi vil vide, hvad beboeren fejler, men vi vil meget gerne have et system, der viser, at vi skal være ekstra opmærksomme på en beboer, så vi kan hjælpe og være forberedt,« forklarede de.

Det glæder også beboerne, at der var afsat en hel dag til emnet.

»Jeg er meget glad for dagens tema, for det et meget vigtigt emne. Desværre opdager vi ofte først, hvor slemt det i nogle tilfælde står til, når det er for sent. Vi vil meget gerne være bedre til at forebygge og skabe bedre vilkår både for beboeren selv, naboerne og vores ejendomsfunktionærer. De har behov for redskaber, så de kan støtte og hjælpe de udsatte beboere. Den store deltagelse i dag viser, at alle parter vil samarbejde, og det glæder jeg mig til,« siger René Kloe, der er afdelingsbestyrelsesformand i Gersagerparken Greve Boligselskab.

Gode løsninger

Både Psykiatrifonden og BL - Danmarks Almene boliger har arbejdet meget med netop dette emne, og i begge organisationernes oplæg blev det understreget, hvor essentielt samarbejdet er.

»Det er glædeligt, at alle parter ønsker at hjælpe på den bedst mulige måde. Det er vigtigt med konkrete redskaber, hvor de relevante parter som fx kommune, region, boligorganisation, politi, psykiatrien m.fl. bidrager til bedre dialog og samarbejde, som fremmer en reel forankring. Det er godt med god intention, men vi skal også udvikle redskaber, som sikrer, at intentionerne bliver til virkelighed. Det kan derfor også være relevant at se på, om der er lovgivning, som skaber barrierer for de gode løsninger, for det er vigtigt, at alle almene beboere trives,« påpeger chefrådgiver i BL, Natalia Rogaczewska.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk