29. maj 2017
Fra venstre: Borgmester Pernille Beckmann, museumschef Henriette Buus og Hanne Willumsen får sig en snak om Anna og Lotte samt de dukker, der stødte til i programmet i de følgende år.
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre: Borgmester Pernille Beckmann, museumschef Henriette Buus og Hanne Willumsen får sig en snak om Anna og Lotte samt de dukker, der stødte til i programmet i de følgende år.
Foto: Fotohaj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev børnenes tv-favoritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev børnenes tv-favoritter
Vestegnen - 13. februar 2017 kl. 16:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag den 12. februar holdt Greve Museum sammen med DR en festlig åbning af udstillingen »Børne TVs historie«. Greves borgmester Pernille Beckmann klippede den røde snor over til en udstilling, som i høj grad kan sætte erindringerne i gang hos publikum.

Efter Greves borgmester havde åbnet udstillingen gik både børn og voksne på opdagelse i de mange TV-minder. Her kom der både glædesudbrud for det yngre og det lidt ældre publikum, som alle kunne finde en figur, et TV-klip eller en ting, som satte erindringerne i gang.

»Jamen, er det de rigtige Anna og Lotte-dukker«? Spørger en begejstret teenager sin mor, mens et lidt yngre medlem af familien har taget plads i Hr. Skægs luftballon klar til at blive fotograferet. Og ja, det er de rigtige dukker, som man kan se på Greve Museum. Og det er den helt originale Lillebror fra »Ingrid og Lillebror«, som sidder så fint i den ene ende af udstillingen og spiller på det lille klaver, mens Cirkelinefilmen kører i nærheden og dukker fra de mange 1000 timers børne-TV er sat op i en stor montre midt i ét af rummene.

I udstillingen, som er produceret af Danmarks Radio, er der noget at opleve for alle generationer, så det er oplagt at tage hele familien med og få et gensyn med alle de mange kendte og elskede børne-TV-programmer. Udstillingen er lavet sådan, at børn må lege, røre og selv gå på opdagelse, mens de voksne kan dykke ned i både deres egen og deres børn eller børnebørns bedste TV-minder.

Udstillingen vises på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve fra den 14. februar til den 30. august 2017 i museets åbningstid, som er tirsdag - fredag kl. 11-14, lørdag kl. 11-16 og søndag kl. 11-17. Den 2. onsdag i hver måned er der åbent fra kl. 11-20.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk