19. august 2017
Banedanmark skal i gang med en præcisions-justering af sporene på den nye jernbane. Foto: Banedanmark
gallery icon

Se billedserie

Banedanmark skal i gang med en præcisions-justering af sporene på den nye jernbane. Foto: Banedanmark
Foto: Peter Erlitz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny jernbane: Sporene skal justeres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny jernbane: Sporene skal justeres
Vestegnen - 24. juli 2017 kl. 07:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de kommende uger skal Banedanmark foretage den endelige justering af sporene på den nye jernbane mellem København og Ringsted. Det kan give noget støj for naboerne til jernbanen.

De kommende fire uger udfører Banedanmark indledende arbejder som forberedelse til den efterfølgende sporjustering af hele strækningen, der blandt andet går igennem Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød.

De indledende arbejder gennemføres med en mindre skinnekørende maskine, og det forventes ikke, at det bliver særligt støjende. Det vil i hovedsagen være motorstøj fra maskinen, der kan høres, når maskinen passerer.

Den egentlige sporjustering i vores område finder sted fra uge 33 til uge 35, hvis det går efter planen. De præcise tidspunkter er dog svære at angive, da det afhænger af fremdriften på justeringsmaskinerne. Arbejdet vil kortvarigt medføre støjgener, når sporjusteringsmaskinerne passerer.

Med justeringen opnår man, at sporet ligger fuldstændig præcist, hvilket giver den mest komfortable kørsel og bedste sikkerhed for passagererne, når banen åbner i december 2018.

Der bruges store justeringsmaskiner til arbejdet samt tilhørende maskiner, der regulerer skærverne i området. En af maskinerne anvendes udelukkende til justering af sporskifter. Sporjusteringsmaskinerne justerer skinnerne og svellerne, samtidig med at de komprimerer og regulerer skærverne.

I enkelte tilfælde er det nødvendigt, at maskinen kører frem og tilbage på det samme sporstykke flere gange, før sporet ligger helt, som det skal. En justeringsmaskine vil typisk justere 200-900 meter spor pr. time.

Banedanmark arbejder fra kl. 18.00 til kl. 06.00. Sporjusteringsarbejderne på den nye bane er planlagt som aften- og natarbejde på alle ugens dage, herunder også i weekenden, så man ikke forsinker de øvrige aktiviteter, der udføres langs banen i dagtimerne.

Fakta om sporjustering
  • Indledende arbejder på hele strækningen: Uge 30 - 35
  • Sporjustering mellem Ringsted og Køge: Uge 32 - 33
  • Sporjustering ved Køge Nord Station: Uge 34 - 35
  • Sporjustering mellem Køge Nord Station og Vigerslev i Valby: Uge 33 - 35

Banedanmark tilrettelægger arbejdet, så støjgenerne reduceres mest muligt. Det kan dog desværre ikke helt undgås, at de nærmeste naboer til banen kan høre, når de store justeringsmaskiner er i aktion.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk