24. marts 2017
Anna og Lotte er nogle af de dukker, der kan ses på udstillingen på Greve Museum. Foto: DR / Kirsten Ellebæk
gallery icon

Se billedserie

Anna og Lotte er nogle af de dukker, der kan ses på udstillingen på Greve Museum. Foto: DR / Kirsten Ellebæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nøøj, det' for børn: Oplev Anna og Lotte, Kaj og Andrea og alle de andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nøøj, det' for børn: Oplev Anna og Lotte, Kaj og Andrea og alle de andre
Opdateret 12. februar 2017 kl. 14:19
Vestegnen - 12. februar 2017 kl. 09:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forstæderne syd og vest for København udviklede sig i stor fart fra 1960'erne og 1970'erne. Masser af familier flyttede til - og de fik tv som en integreret del af hverdagslivet. Og ofte stod den på børne-tv fra DR.

Nu kan de børn og voksne på tværs af generationer opleve udstillingen om DRs børnefjernsyn på Greve Museum. Den er åben fra 14. februar og frem til 30. august.

Børn må lege, røre og selv gå på opdagelse, mens de voksne kan dykke ned i både deres egen og deres børn eller børnebørns TV-historie.

Over 100.000 børn og voksne har i løbet af 2016 set udstillingen om DRs børnefjernsyn gennem 65 år i Den Gamle By i Aarhus, og nu kommer udstillingen til Greve.

Både Kaj og Andrea, Anna og Lotte, Sonja fra Saxogade, Lillebror og mange andre af DRs velkendte dukker og figurer kommer til Greve, så børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede kan få historien bag de elskede børneprogrammer og se, hvordan dukkerne ser ud i det virkelige liv, efter at de i en del år har levet en lidt hengemt tilværelse i DRs kældre og arkivrum.

Udstillingen byder blandt andet på TV-klip, originale dukker, kostumer og skitser fra noget af det børne-TV, der er sendt, siden DR sendte sine første TV-udsendelser i oktober 1951.

Man kan for eksempel se ind i Bamses Hus, se og høre Lillebror spille klaver, opleve en stribe DR-dukker og blive klogere på hele Danmarks legeonkel, den fingernemme Jørgen Clevin. Der er også en masse om 'Sonja fra Saxogade', som hittede i 1960'erne og gav Jytte Abildstrøm lidt af et gennembrud, ligesom der blandt meget andet er mulighed for at sætte klip og musik i gang i 'Bullerfnis'-TV'et. Det var udsendelser, som var med til at gøre Hella Joof og Peter Frödin kendte i alle aldersklasser i 1990'erne.

Også nye ting er med
DR har tilpasset udstillingen specielt til Greve Museum.

»Børne-TV udvikler sig hele tiden, og det gør vores udstilling også. Derfor er den aldrig helt den samme, når den skifter sted. Vi forsøger altid at udvikle og tilføre udstillingen noget nyt,« forklarer seniorprojektleder Kasper Zederkof fra DR Salg, som er én af hovedmændene bag 'Børne-TV's historie'.

Det nye i Greve er, at der er skruet op for noget af det nyere børnefjernsyn på DR Ramasjang og DR Ultra.

Da DR i efteråret sendte 'Mini MGP' modtog DR ikke færre end 17.000 rullinger - pyntede toiletruller, som kreative børn havde lavet. Nogle af dem bliver udstillet på museet, og det samme bliver for eksempel en af Ramasjangs nye superhelte, Sprinter Galore.

Gratis for børn
Den officielle åbning vil Greves borgmester Pernille Beckmann stå for den 12. februar - og fra tirsdag den 14. februar er der åbent for alle.

Udstillingen vil kunne ses i Greve Museums åbningstid. Det er tirsdag til fredag fra klokken 11 til 15, søndage fra klokken 11 til 17 og den anden onsdag i hver måned fra klokken 11 til 20.

Børn under 18 år kommer gratis ind, mens voksne skal betale 50 kroner.

Der er mere information på www.grevemuseum.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk