29. september 2016
Der er bygget en dæmning til jernbanen ved Vallensbæk Sø. Foto: Banedanmark
gallery icon

Se billedserie

Der er bygget en dæmning til jernbanen ved Vallensbæk Sø. Foto: Banedanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe billedserie af den nye jernbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe billedserie af den nye jernbane
Opdateret 03. marts 2016 kl. 17:07
Vestegnen - 02. marts 2016 kl. 08:37
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Veje omlægges. Der bygges broer og tunneler og dæmninger. Den nye jernbane er ved at tage form på Vestegnen, og det hele styres af anlægschef Jette Aagaard. Hendes melding er klar - tidsplanen holder, og det gør økonomien også.

arrow Læs også: Tonstunge broer på Vestvolden

Nogle er eller har været direkte påvirket. Andre er blevet »ramt« af en eller flere af de utallige trafikomlægninger, som er en nødvendighed i forbindelse med anlægsarbejdet. Det er kort sagt de allerfleste på Vestegnen, som udmærket er klar over, at der lige nu er fuld gang i byggeriet af en ny jernbane. Der bygges på livet løs - dag, aften og weekend.

»Der er gang i det over det hele,« som anlægschef Jette Aagaard udtrykker det.

Den nye højhastighedsbane skal gå fra København, via Køge og til Ringsted. Et projekt i størrelsesordenen ti milliarder kroner, og dermed hører projektet til blandt danmarkshistoriens største.

Tænder på store projekter

Hele den nye jernbanestrækning er på cirka 60 kilometer. De 26 kilometer ligger i Regionalavisen Vestegnens område - fra Hvidovre til Solrød. Strækningen på Vestegnen byder samtidig på nogle af de største udfordringer i projektet.

»Chefen for det hele« hedder Jette Aagaard og er fra Vallensbæk. Hun er uddannet civilingeniør, men hun er ikke »nørd« når det handler om jernbaner rent teknisk. Til gengæld har hun kompetencer på højeste niveau, når det kommer til at styre store og komplekse projekter sikkert ind på perronen. Jette Aagaard har desuden næsten 25 års erfaring i Banedanmark, så det er ikke nogen tilfældighed, at hun er anlægschef for jernbaneprojektet.

»Tidsplanen holder. Og hvis der ikke sker noget helt uventet, så åbner den nye bane i december 2018. Også økonomien holder, og det bliver ikke nødvendigt at skulle bede om flere penge til projektet,« lyder det fra Jette Aagaard.

Skinner i slutningen af året

At tidsplanen holder, betyder også, at beboere og trafikanter på Vestegnen kan se frem til mere normale forhold i slutningen af året.

»I slutningen af september vil de enkelte anlægsprojekter begynde at lukke ned. Fra oktober 2016 vil man begynde at lægge skærver, sveller og skinner. Alle entreprenører skal aflevere »deres« strækning med et lag skærver syv centimeter under svellekanten, og det er oven på dette lag, at der så skal udlægges sveller, skinner og ekstra skærver. Efterfølgende skal der så trækkes kabler og opsættes signaler og andre tekniske anlæg,« forklarer Jette Aagaard.

Efter selve anlægsarbejdet begynder at lukke ned i slutningen af året, så vil der være en periode, hvor der skal »ryddes op«. Det er fx udbedring af skader på veje og stier, opsætning af hegn, beplantning og græsarealer.

Imponerende bro

På hele jernbanestrækningen er der bygget 222 små og store broer, tunneler eller faunapassager - og en stor del af dem ligger på Vestegnen. Det er også hér, at nogle af de største udfordringer i projektet har været. Tænk bare på tunnelbyggeriet i Hvidovre, omlægningen af Holbækmotorvejen, dæmningen ved Vallensbæk Mose - og den mere end halve kilometer lange bro over motorvejen i Vallensbæk-grenen. Og det er netop denne bro, som Jette Aagaard fremhæver som det mest komplicerede og imponerende enkeltprojekt i hele anlægsprojektet.

»Der er ingen tvivl om, at det har været det mest spændende element i anlægsprojektet. Det har været udfordrende både teknisk og logistisk. Det var noget helt specielt at se, hvordan de kæmpestore stålkonstruktioner blev løftet på plads med centimeters nøjagtighed. Det er i en sådan situation, at man føler sig både lille og stor på samme tid. Det er i hvert fald noget, jeg aldrig vil glemme - og dejligt, at det gik fuldstændig efter planen,« siger Jette Aagaard.

Lige nu er der fuld gang i anlægsarbejdet på den imponerende bro over motorvejen. Blandt andet støbes der lige nu - ud fra selve stålkonstruktionen - betondæk, som gør broen bred nok til de to jernbanespor.

Dialog og tillid

Selv om Jette Aagaard er anlægschef, så har hun ikke detailviden. Kun sjældent graver hun sig ned i de tekniske detaljer i projektet.

»Der kan naturligvis opstå situationer, hvor det er nødvendigt for mig at gå mere detaljeret ind i det tekniske, men det er ikke som sådan min primære opgave. Her er der rigtig dygtige folk både hos os i Banedanmark og hos entreprenørerne. Min primære opgave er at sørge for, at tidsplanen og økonomien holder - og at der er styr på processerne i det samlede projekt,« forklarer Jette Aagaard, der til daglig har arbejdsplads i jernbaneprojektets hovedkontor på Ringager i Brøndby.

Hun går ind for en stram styring. Til gengæld er hun parat til at overlade et stort ansvar og en høj grad af frihed til entreprenører og de ledere hos Banedanmark, som har ansvaret for de enkelte delstrækninger af jernbaneprojektet.

»Det er afgørende, at vi i Banedanmark har en rigtig god dialog med entreprenørerne, og at vi hele tiden følger op. Det handler om dialog og tillid,« understreger Jette Aagaard.

»Vi har aftalt tidsplaner med de enkelte entreprenører, men vi blander os ikke i, hvordan de vil organisere arbejdet - bortset fra, at de naturligvis skal følge de krav, der er,« tilføjer Jette Aagaard, som i øvrigt er tilfreds med, at det er næsten udelukkende danske firmaer, der har vundet entrepriserne ved jernbanebyggeriet, som lige nu involverer cirka 900 ansatte rundt om på byggepladserne og i Banedanmark. Hun ser det som udtryk for, at de danske entreprenører er yderst konkurrencedygtige både teknisk og prismæssigt.

Projektet er i øvrigt det første herhjemme, hvor man konsekvent har brugt 3D modeller, både på selve anlægsarbejdet og ved indretning af arbejdspladser mm.

arrow Den nye jernbane - set fra oven
17. april 2016 kl. 08:11 Opdateret: kl. 13:07

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk