16. august 2017
Vestegnens Politi søger vidner til et groft røveri i Brøndbyernes Haveby.
Vestegnens Politi søger vidner til et groft røveri i Brøndbyernes Haveby.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Groft røveri i Brøndby: Offer mistede del af finger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Groft røveri i Brøndby: Offer mistede del af finger
Opdateret 09. maj 2017 kl. 12:52
Vestegnen - 09. maj 2017 kl. 12:08
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi søger vidner til et groft røveri torsdag den 4. maj kl. cirka 14.20, hvor en udenlandsk mand under trussel med en pistol blev frarøvet et stort kontant pengebeløb. Blandt andre føreren af en hvid ladvogn/varevogn kan have set noget, og dette vidne er Vestegnens Politi stærkt interesseret i at tale med.

Manden var passager i en hvid Nissan Qashqai, og kendte føreren. Turen startede i Hvidovre, hvor manden i slutningen af 40'erne steg ind på bagsædet af bilen. Han medbragte et beløb i kontanter, som skulle bruges i forbindelse med en forretning.

Bilen kørte fra Hvidovre mod Brøndby, og da køretøjet omkring kl. 14.20 holdt stille i krydset Mosebjergvej/Venusstien i Brøndbyernes Haveby afdeling 4, blev forurettede overfaldet af to mænd, som truede ham med en pistol og et slagvåben til at udlevere pengene, fortæller politikommissær Ole Nielsen fra Vestegnens Politi.

Manden satte sig voldsomt til modværge, hvilket resulterede i, at han mistede det yderste led af venstre ringfinger og desuden blev kørt over af bilen. Det er uklart, hvordan manden mistede noget af fingeren, men det kan være en bildør, der er smækket i på fingeren.

Efter røveriet forsvandt føreren af den hvide Nissan Qashqai og de to gerningsmænd fra stedet i bilen.

»Der er tale om et særdeles groft røveri og vi håber, at vidner til episoden kan hjælpe efterforskningen videre,« siger politikommissær Ole Nielsen fra Vestegnens Politi.

Politiet er især interesseret i at tale med føreren af en mindre hvid ladbil/varevogn, som ifølge forurettede kan have set noget, idet den ene af gerningsmændene angiveligt truede dette vidne til at køre videre.

Politiet har identificeret den bil, som manden var passager i, men mangler at få kontakt til føreren og de to overfaldsmænd. Og i den forbindelse har politiet altså brug for oplysninger.

Har man informationer i sagen, kan Vestegnens Politi kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk