21. juli 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 214 meter: Børn tegnede en rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

214 meter: Børn tegnede en rekord
Vestegnen - 17. maj 2017 kl. 15:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

214 meter. Så lang blev tegningen, der er et rekordforsøg til Børnenes Rekordbog. Mere end 300 børn fra Greve og omegn var onsdag mødt op i Waves Shoppingcenter for at tegne med på danmarksrekorden. Et arrangement, som Greve-virksomheden PrinterGuys står bag.

Danmarks længste børnetegning blev skudt i gang med kampråbet: »Fællesskab giver styrke, det vil vi dyrke, vi går sammen hånd i hånd, lad os alle knytte bånd, gooooo Greve«. Bag kampråbet stod de 39 børn fra daginstitutionen Toftegården i Greve, der var blandt de mere end 300 børn, som deltog i rekordforsøget om at lave Danmarks længste børnetegning.

»Vi synes, det er et rigtig sjovt arrangement, der samtidig giver os mulighed for at inkorporere et pædagogisk fagligt indhold. Vi har valgt, at vores børn skal tegne under temaet forskellighed og fællesskab, fordi det kendetegner Greve Kommune, hvor der bor mange forskellige etniciteter. Det vil vi gerne sætte positivt fokus på,« siger Mikkel Isufi Jacobsen, der er leder i Toftegården.

Initiativtageren bag rekordforsøget er Greve-virksomheden PrinterGuys, der er kendt for sit nyskabende og enkle lejekoncept af kopimaskiner og var blandt de tre nominerede virksomheder til Greve Erhvervspris 2016.

»Vi havde flere hundrede meter papir i overskud, som vi ikke skulle bruge. Vi synes, det var synd, hvis det skulle gå til spilde, og derfor besluttede vi os for, at det skulle bruges til noget sjovt,« siger Carsten Andersen, indehaver af PrinterGuys.

Idéen til Danmarks længste børnetegning vil han dog ikke tage æren for, da den opstod blandt medarbejderne.

»Vi synes, det kunne være sjovt at involvere byens børn i rekordforsøget og være med til at skabe en anderledes og mindeværdig dag, som børnene kan se tilbage på og være stolte af at have deltaget i,« forklarer Dunja Schmitz, SalesGirl i PrinterGuys.

Ifølge Carsten Andersen er det vigtigt, at børnene i en tidlig alder lærer, at hvis man gør noget sammen, så kan man opnå noget, der er meget større.

»Det har vi virkelig bevist i dag,« siger han.

Drager, hjerter, træer, strande, dinosaurer, prinsesser, flyvere, kaniner og skibe var blandt nogle af de talrige motiver, som det 214 meter blanke papir blev udfyldt med i løbet af dagen.

De 25 børn fra 0.B på Vibeholmskolen i Ishøj måtte selv bestemme, hvad de ville tegne udover deres selvportræt.

»Jeg har tegnet Mario og nogle meteorer. Det er rigtig sjovt, at vi kan få lov til at tegne lige, hvad vi har lyst til. Og så er det rigtig sejt at lave en rekord,« fortæller 6-årige Malte fra Vibeholmskolen.

Hans klasseleder Halime Kaya var ikke i tvivl om, at hendes 0. klasse skulle være med til rekordforsøget.

»Tegning er endnu en del af børnenes verden, og her bliver der sat pris på deres tegninger. De er med til en fælles proces og er en del af fællesskabet. Vi vil gerne give klassen en følelse af, at vi alle kan og skal være med til at løfte en opgave sammen,« siger Halime Kaya og fortsætter:

»Børnene har virkelig glædet sig. Vi har inden snakket om rekordbogen, og de synes, det er rigtig sejt, hvis de kan være med til at sætte en Danmarksrekord.«

De hundredvis af børn skabte en helt ny Danmarksrekord, da der indtil nu ikke findes en lignende. Rekorden kommer med i Børnenes Rekordbog 2018, der udkommer i oktober i år.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk