26. marts 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trumps Obamacare-erstatning skal sænke prisen på medicin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trumps Obamacare-erstatning skal sænke prisen på medicin

Prisen på medicin skal falde, og det vil Republikanerne sørge for, når de erstatter Obamacare, siger Trump.

Verden - 21. marts 2017 kl. 02:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger mandag, at Republikanernes udspil til en sundhedsplan vil indeholde en tilføjelse, der vil sænke prisen på receptpligtig medicin.

Det skal ske gennem en "konkurrencebetonet udbudsrunde".

arrow Læs også: Medier: Ryan har ikke stemmer nok til at fjerne Obamacare

- Vi prøver at lave en konkurrencebetonet udbudsrunde. Medicinpriser vil blive langt lavere, siger Trump foran en stor forsamling i byen Louisville i Kentucky.

Han ved ikke, om tilføjelsen teknisk set bliver en del af en ny sundhedsplan.

- Vi vil tilføje det til denne lov, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så sker det kort efter, sagde præsidenten.

Republikanerne i Kongressen vil stemme en ny sundhedslov igennem. Det kan angiveligt ske allerede torsdag.

Den nye lov skal erstatte præsident Barack Obamas signaturlov, som republikanere har kæmpet hårdt mod i årevis.

Men udspillet har mødt stor modstand.

Sidste uge skabte en rapport fra Kongressens budgetkontor røre i Det Republikanske Parti.

Rapporten viste, at 14 millioner personer ville miste deres sundhedsdækning næste år, hvis partiets plan blev til virkelighed.

Moderate republikanske senatorer er nervøse for, at den nye lov går for langt.

På samme tid vil stærkt konservative kræfter i Repræsentanternes Hus have, at afløseren for Obamacare går endnu længere.

Især to dele af den nye sundhedsplan møder modstand blandt republikanere.

Flere er utilfredse med, at Obamas udvidede udgave af Medicaid skal fjernes fra 2020. Medicaid omfatter sundhedshjælp til den fattige del af befolkningen.

Desuden er mange imod, at en skattefinansieret støtte til dele af Obamacare afskaffes og erstattes med skattefradrag.

Erstatningen af Obamacare er præsident Donald Trumps første store lov, der skal føres igennem Kongressen.

arrow Trumps sundhedsreform rykker nærmere afstemning
24. marts 2017 kl. 16:56 Opdateret: kl. 16:58
arrow Trump kræver alt eller intet-afstemning om sundhedsplan
24. marts 2017 kl. 02:28 Opdateret: kl. 02:30

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk