18. august 2017
David Duke, den tidligere leder for Ku Klux Klan, var på plads i Charlottesville, Virginia, da hvide nationalister lørdag stødte sammen med demonstranter.
David Duke, den tidligere leder for Ku Klux Klan, var på plads i Charlottesville, Virginia, da hvide nationalister lørdag stødte sammen med demonstranter.
Foto: Reuters/Justin Ide
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talsperson: Trump fordømte også klanfolk og nynazister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talsperson: Trump fordømte også klanfolk og nynazister

USA's præsident kritiseres for at tage for let på vold fra nynazister, Ku Klux Klan og andre racister.

Verden - 13. august 2017 kl. 18:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Præsident Donald Trump mente også nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister, da han fordømte de blodige uroligheder i Virginia - "fra mange sider".

Det siger en talsperson for Det Hvide Hus søndag.

arrow Læs også: Colombia til USA: Grib ikke ind militært i Venezuela

Urolighederne lørdag i Charlottesville kostede en kvinde livet og sårede langt over 30. Trump kritiseres blandt sine egne republikanere for ikke direkte at fordømme disse grupper.

Urolighederne kulminerede, da en 20-årig mand fra det højreradikale miljø med stor fart kørte sin bil ind i en gruppe moddemonstranter. Her blev den unge kvinde dræbt og 19 andre kvæstet ved påkørslen.

- Præsidenten fik sagt meget stærkt i sin erklæring i går, at han fordømmer alle former for intolerance og had. Selvfølgelig omfatter det også hvide nationalister, KKK, nynazister og alle ekstremistiske grupper, siger Trumps talsperson ifølge AP.

I en erklæring lørdag sagde Trump, at han tog afstand fra det had og den intolerance, de blev udvist i Charlottesville "fra mange sider, fra mange sider".

Men mange af hans partifæller mener, at han specifikt skulle have fordømt de hvide racistiske grupper. De var i Charlottesville lørdag for voldeligt at protestere mod, at byen vil fjerne en statue af en sydstatsgeneral.

En af de kritiske var den republikanske senator Orrin Hatch.

- Min bror gav ikke sit liv i kampen mod Hitler, så nazistiske idéer kan få lov at stå uimodsagt herhjemme, sagde han.

CNN-kommentatoren David Gergen, der har arbejdet for fire tidligere præsidenter - både republikanske og demokratiske - mener, at Trump har forpasset øjeblikket, hvor han burde være trådt i karakter som præsident.

I stedet kommer han indirekte til at forsvare de højreekstremistiske hvide ved at tale om "begge sider".

- Jeg mener, det er forfærdelig fejltagelse fra hans side, siger han.

Flere kommentatorer peger på, at når Trump ikke direkte fordømmer de hvide nationalister, så kan det skyldes, at mange af dem er hans vælgere.

En der lød tilfreds lørdag var den tidligere leder for Ku Klux Klan David Duke, som var med i Charlottesville.

- Det er, hvad vi tror på. Det er derfor, at vi stemte på Donald Trump, da han sagde, at vi vil tage vort land tilbage, skrev han på Twitter.

arrow Sydstatsekspert: Mindre gruppe racister bag uro i Virginia
13. august 2017 kl. 20:16 Opdateret: kl. 20:18

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk