22. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rusland til danske politikere: Tal pænere om os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rusland til danske politikere: Tal pænere om os

Forsvarsminister Claus Hjort står for skud i Rusland, efter at han onsdag fremlagde udspil til forsvarsforlig.

Verden - 12. oktober 2017 kl. 12:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske politikere - heriblandt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) - skal droppe deres "uvenlige retorik", når de taler om Rusland.

Sådan lyder i hvert fald opfordringen fra det russiske udenrigsministerium.

- Vi er nødt til at sige, at vi igen hører ukonstruktiv og uvenlig retorik fra Danmarks embedsmænd omkring en påstået russisk trussel, siger Maria Sakharova, der er talsperson for ministeriet.

- I vores øjne er det desværre allerede blevet en tradition og vane, en dårlig vane, tilføjer hun.

Talspersonen fremhæver Claus Hjort Frederiksen, der onsdag sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens udspil til et seksårigt forsvarsforlig.

Her tegnede forsvarsministeren et billede af "Ruslands aggressive intentioner", mener Maria Sakharova.

- Det står fuldstændig klart, at den fremgangsmåde er rettet mod at retfærdiggøre en stigning i kongerigets militærudgifter, siger hun.

- Vi beder Danmarks politikere om at stoppe med at bedrage deres egne borgere. Vil I polstre forsvarsbudgettet? Så sig det til jeres vælgere. Rusland har ikke noget med det at gøre, tilføjer hun.

Det stod klart under onsdagens præsentation, at regeringen mener, Rusland udgør en stigende trussel.

Sakharova beder om en forklaring på, hvilke militære scenarier Danmark forbereder sig på.

- Måske nogen vil forklare os, hvad det handler om, spørger hun.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk