25. september 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 30 elitesoldater frygtes druknet i Cameroun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 30 elitesoldater frygtes druknet i Cameroun

Soldater, som kæmpede mod ultravoldelige islamister i Boko Haram, frygtes druknet ved kæntringsulykke.

Verden - 17. juli 2017 kl. 11:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindst 34 elitesoldater savnes i Cameroun, efter at et militært fartøj er gået ned ud for det afrikanske lands kyst. Det oplyser præsidentens kontor.

Det savnede fartøj tilhører en særlig indsatsstyrke bestående af specialtrænede soldater, som har bekæmpet ekstremisterne i den islamistiske Boko Haram-gruppe i nabolandet Nigeria.

- 37 mennesker var om bord i fartøjet, da det kæntrede søndag, oplyser præsidentens kontor.

- Tre soldater er blevet reddet, men de 34 øvrige savnes stadig, hedder det.

Kæntringsulykken skete ved den nordlige del af kysten nær landsbyen Debunsha. Det menes, at den blev forårsaget af voldsomme bølger. Men en undersøgelse er blevet indledt for at få klarlagt forløbet.

Cameroun har indsat tusindvis af soldater i dets nordlige region for at nedkæmpe Boko Haram, som har dræbt over 20.000 mennesker i regionen omkring Lake Tchad.

Selv om Boko Haram oprindeligt stammer fra Nigeria har jihadistgruppen gennemført en lang række angreb i både Cameroun, Chad og Niger.

Især den nordlige del af Cameroun har været ramt af en række angreb langs grænsen til Nigeria den seneste tid.

I sidste uge angreb to selvmordsbombere fra Boko Haram det nordøstlige Cameroun. 15 personer mistede livet under angrebet.

Siden begyndelsen af 2014 skal Boko Haram ifølge Amnesty International have bortført flere end 2000 drenge og piger i Nigeria. De bruges blandt andet som soldater, sexslaver og endda til at begå selvmordsangreb.

Boko Harams overordnede mål er at oprette et kalifat.

Med sin hærgen har islamistgruppen sendt 2,6 millioner på flugt.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk