18. oktober 2017
Tusindvis af flygtninge krydser hver dag  grænsen mellem  Sydsudan og Uganda, hvor FN og nødhjælpsorganisationerne arbejder på højtryk for at modtage dem i nærområdet. Foto: Yilmaz Polat
gallery icon

Se billedserie

Tusindvis af flygtninge krydser hver dag grænsen mellem Sydsudan og Uganda, hvor FN og nødhjælpsorganisationerne arbejder på højtryk for at modtage dem i nærområdet. Foto: Yilmaz Polat
Foto: Yilmaz Polat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mødet på smertegrænsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mødet på smertegrænsen
Verden - 15. marts 2017 kl. 11:57
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sokiri Emmanuel forlod sin landsby klokken fire om morgenen sammen med sin kone og sin søn på to år. Han pakkede sin cykel med alt, hvad der kunne bindes fast til den, og bevægede sig mod grænsen til Uganda.

arrow Læs også: Alle flygtninge er velkomne her

Ud på eftermiddagen passerer de grænsen et sted ude i bushen. Da den lille familie krydser det udtørrede leje, som Koyo-floden fylder med vand i regntiden, ved de, at de er nået til Uganda og dermed i sikkerhed. De undgik den officielle grænsestation, hvor soldaterne patruljerer og kunne finde på at stille kritiske spørgsmål og det, der var værre. Dermed slap de samtidig for at betale udrejsegebyr på 50 sudanesiske pund for at forlade landet.

Sokiri og hans familie er ikke alene. En lind strøm af flygtninge kommer gående, cyklende eller kørende ud af den smalle, bumpede jordvej, der fører fra grænsen. De medbringer alt fra madrasser, borde og stole til levende høns og geder, så de har noget at stå imod med den første tid på flugten. De er alle på vej til den nærmeste by, hvor alle nytilkomne skal registreres af de ugandiske myndigheder. Sokiri er blevet registreret. Nu er han for sjette gang på vej til grænsen for at hente sit bohave, som han har gemt under buskene på den sydsudanesiske side af grænsen. Det er sidste tur, fortæller han.

Vi må ikke følge med ham over flodlejet ind i Sydsudan. Vores tolk - der selv er flygtet for få måneder siden, men nu arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Uganda - fortæller, at regeringssoldaterne fra SPLA patruljerer få meter inde i Sydsudan og vil antaste os, hvis vi ulovligt krydser grænsen.

På modtagecentret står flygtningene i kø for at blive noteret. En af dem er Sentiya Poni Multar, der står med sin 10 måneder gamle søn på armen. Hun har forladt sit hus uden at tage noget med sig efter, at der i går var skyderier lige uden for døren. Det er tredje gang inden for få dage, fortæller hun.

- Der er næsten ingen tilbage i landsbyen. Jeg turde ikke blive der længere, og min mand er rejst til Juba (hovedstaden i Sydsudan, red.) for at tjene penge. Jeg håber, at han snart kommer herned til mig, siger Sentiya, der aldrig før har været uden for Sydsudan, men har hørt meget godt om Ugandas måde at tage imod flygtninge på.

Folkevandringen

Flugten fra Sydsudan til nabolandene er en ægte folkevandring. Ud af de omkring 10 millioner indbyggere er mindst 1,2 million flygtet ud af landet siden midten af 2016. Af dem er næsten en halv million kommet til Uganda. I gennemsnit har landet i denne periode modtaget 2142 flygtninge om dagen - og på det seneste er strømmen taget kraftigt til. I den første uge af februar, hvor vi var i området, kom der 4678 sydsudanesere over grænsen hver dag - og den foreløbige rekord blev sat 1. februar med 6765 registrerede flygtninge på en enkelt dag.

Til sammenligning søgte 6235 personer om asyl i Danmark i hele 2016. Det er markant lavere end de 21.136, der kom til Danmarks grænser i rekordåret 2015, men stadig omtrent dobbelt så højt som det årlige antal i årene fra 2001 til 2010.

Ingen øvre grænse

Til forskel fra Danmark får alle flygtninge, der kommer til Uganda fra Sydsudan, opholdstilladelse. Så snart de er registreret af FN, føres de videre til én af de kæmpestore lejre, som er oprettet langs grænsen. Ved det seneste årsskifte var der, ifølge FN, lige under en million registrerede flygtninge i Uganda. Heraf kom 65 procent fra Sydsudan.

- Vi har ingen øvre grænse for, hvor mange flygtninge vi kan tage. Vi har en åben dørs-politik, fordi vores nabolande er fattigere end os selv. Vi har ingen planer om at lukke grænserne, siger Titus Jago, der er regeringens repræsentant i lejrene i Adjumani District i det nordlige Uganda.

Alene i hans distrikt bor der 270.000 sydsudanesiske flygtninge. De fleste af dem kom hertil for tre år siden og er efterhånden ved at finde sig en ny tilværelse på ugandisk jord. Et tilsvarende antal bor i Bidibidi-lejrene længere mod vest. Efter tre måneder sagde myndighederne stop for nye flygtninge, der i stedet henvises til nye områder for, at området ikke skal blive overbefolket.

Det handler ikke mindst om at skaffe mad og rent vand til alle uden, at det går ud over Ugandas egen befolkning. Det er en udfordring, beretter Geremew Yadessa, der leder Det Lutherske Verdensforbunds kontor i Adjumani District.

- FN's fødevareprogram (WFP) var i oktober nødsaget til at halvere den månedlige ration af mad (majs, bønner, olie og salt) fra 12,5 kilo pr. person til nu seks kilo pr. måned, fordi bevillingerne fra verdenssamfundet ikke kunne følge med det stigende antal flygtninge fra Sydsudan, siger han.

Støtte til de lokale

Men regeringen har vedtaget et princip om, at udviklingen i flygtningenes nærområde også skal komme de lokale indbyggere til gode. Senest er en fordelingsnøgle af de investerede midler i udvikling blevet ændret fra 70-30 til 50-50 procent, så der nu skal gives lige meget til flygtningelejrene og til udvikling af de omkringliggende landsbyer.

- Selvfølgelig tjener lokalsamfundene i Uganda på flygtningene. Når så mange mennesker flytter ind, skaber det stor omsætning i form af varer og tjenesteydelser. F.eks. bor I journalister på hotel og spiser i restauranten, mens I besøger flygtningelejrene, siger Titus Jago fra regeringskontoret.

Sn.dk var inviteret til Uganda af Folkekirkens Nødhjælp

arrow Naboer vil også hjælpes
15. marts 2017 kl. 11:55 Opdateret: kl. 15:41
arrow Selvstændighed endte i borgerkrig
15. marts 2017 kl. 11:54 Opdateret: kl. 15:41
arrow Mareridtet kommer igen og igen
15. marts 2017 kl. 11:53 Opdateret: kl. 15:41

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk