22. maj 2017
Ifølge CNN besøgte flere rådgivere samt Trumps advokat Michael Cohen (billedet) i denne uge præsidenten i Det Hvide Hus for at diskutere hans behov for at ansætte flere personlige advokater (arkivfoto).
Ifølge CNN besøgte flere rådgivere samt Trumps advokat Michael Cohen (billedet) i denne uge præsidenten i Det Hvide Hus for at diskutere hans behov for at ansætte flere personlige advokater (arkivfoto).
Foto: Scanpix/Drew Angerer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kilder: Advokater i Det Hvide Hus gør klar til rigsretssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kilder: Advokater i Det Hvide Hus gør klar til rigsretssag

I den seneste uge har advokater i Det Hvide Hus konsulteret eksperter i straffeforfølgelse, siger kilder.

Verden - 20. maj 2017 kl. 00:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Advokater i Det Hvide Hus er begyndt at undersøge procedurerne for en rigsretssag nærmere.

Det sker i et forsøg på at forberede sig på det, som embedsmænd stadig mener er en mulighed - nemlig at der bliver indledt en rigsretssag mod Donald Trump.

En sådan sag kan i yderste konsekvens fjerne ham fra præsidentposten.

Det oplyser to unavngivne kilder, der er blevet informeret om sagen, ifølge CNN.

Kilderne fortæller videre, at advokater i løbet af den seneste uge har konsulteret eksperter i straffeforfølgelse. De er også begyndt at indsamle oplysninger om proceduren for en rigsretssag.

Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn blev fyret i februar allerede efter tre uger på posten.

Fyringen skete, da det kom frem, at han havde løjet om, at han havde haft adskillige samtaler med den russiske ambassadør i USA om de amerikanske sanktioner mod Rusland.

Ifølge lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen er det farligste for Trump mistanken om quid pro quo (noget for noget, red.).

- Hvis man kan påvise, at der har været et samarbejde, så russerne ventede, at en Trump-regering ville sløjfe sanktioner, så begynder vi at nærme os kriminelle ting, hvor der kan blive tale om en rigsretssag, har han tidligere forklaret over for Ritzau.

Det Hvide Hus afviser ifølge CNN, at advokater er begyndt at undersøge procedurerne for en rigsretssag.

- Det er ikke rigtigt, lyder det i en erklæring.

Tidligere på ugen udnævnte vicejustitsminister Rod Rosenstein en særlig anklager, der skal stå i spidsen for en undersøgelse af Ruslands indblanding i præsidentvalget i USA sidste år.

Det blev den tidligere FBI-chef Robert Mueller, der skal stå i spidsen for undersøgelsen.

Undersøgelsen kommer, efter at især præsident Trumps demokratiske modstandere har krævet en uafhængig undersøgelse af Ruslands påståede forsøg på at påvirke præsidentvalget i USA til fordel for Trump.

CNN rapporterer desuden, at flere rådgivere samt Trumps nærmeste advokat, Michael Cohen, i denne uge besøgte præsidenten i Det Hvide Hus for at diskutere hans behov for at ansætte flere advokater.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk