23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kilde: G20-lederne er splittet om klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kilde: G20-lederne er splittet om klimaet

"En kritisk masse af lande" er imod USA's krav om at skrive fossile brændstoffer ind i G20-sluterklæring.

Verden - 08. juli 2017 kl. 09:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

G20 er splittet om klima, oplyser en unavngiven EU-embedsmand.

Det skyldes angiveligt, at USA - der har trukket sig fra klimaaftalen i Paris - ønsker at skrive en henvisning til fossile brændstoffer ind i den sluterklæring, som de 19 lande og EU ventes at præsentere på et topmøde i Hamburg senere lørdag.

arrow Læs også: Macron vil trække Trump tilbage til klimaaftalen

Men der er "en kritisk masse af lande", som er imod at skrive fossile brændstoffer ind, tilføjer den unavngivne embedsmand.

G20 er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU.

Gruppen blev dannet i 1999, og der har siden 2008 været årlige eller halvårlige topmøder.

Værtskabet går på skift mellem landene, og deltagerne i Hamburg tæller verdensledere som USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

G20 har ingen formel beslutningskraft eller myndighed. Men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen.

Og dette mødes vært - Tysklands forbundskansler, Angela Merkel - siger ifølge nyhedsbureauet AP, at G20-lederne "stadig har en stor mængde arbejde foran sig", før de kan formulere en sluterklæring.

Lørdag formiddag forlyder det, at deltagerne er nået til enighed om et andet vigtigt punkt i sluterklæringen.

G20-lederne vil forpligte sig til at bekæmpe protektionisme, oplyser en EU-kilde ifølge nyhedsbureauet AFP.

De 19 lande og EU vil dog samtidig sikre lande retten til at beskytte deres egne markeder, tilføjer kilden.

Der tegner sig dermed et kompromis mellem præsident Trump, der med sin "America First"-politik vil gøre mere for at beskytte hjemlige virksomheder mod konkurrence fra udlandet, og flere af de andre G20-deltagere.

De store emner er, ud over klima og frihandel, blandt andet terrorbekæmpelse. Men også samarbejdet med afrikanske lande og sundhed er på dagsordnen.

arrow Professor: G20-erklæring understreger verdens splittelse
08. juli 2017 kl. 19:35 Opdateret: kl. 19:36
arrow G20 enes om at være uenig om klimaet
08. juli 2017 kl. 15:56 Opdateret: kl. 15:58
arrow Trump kalder sit første møde med Putin "tremendous"
08. juli 2017 kl. 13:17 Opdateret: kl. 13:18

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk