16. august 2017
En æggeskandale i Holland breder sig til andre dele af Europa. Der er fundet det giftige stof fipronil i æggene. På billedet undersøges æg i et hollandsk laboratorium.
En æggeskandale i Holland breder sig til andre dele af Europa. Der er fundet det giftige stof fipronil i æggene. På billedet undersøges æg i et hollandsk laboratorium.
Foto: Scanpix/Guido Kirchner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hollandsk politi anholder to personer i æggeskandale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollandsk politi anholder to personer i æggeskandale

To anholdte ledere i hollandsk selskab kan have brugt giftigt stof i kyllingefarme, oplyser anklagemyndighed.

Verden - 10. august 2017 kl. 15:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hollandsk politi anholder to personer, der er under mistanke efter fundet af det giftige middel fipronil i europæiske æg.

Det oplyser anklagere.

- Det relaterer til to ledere i et selskab. De formodes at have brugt substansen i kyllingefarme, siger en talskvinde.

arrow Læs også: 250.000 æg med ulovligt insektmiddel er solgt i Frankrig

De er anholdt i den centrale og sydlige del af Holland i byerne Barneveld og Zaltbommel.

Medier har sat navn på det selskab, som er under mistanke. Det hedder Chickfriend.

Millioner af æg er de seneste uger trukket tilbage fra butikker i blandt andet Holland, Tyskland, Belgien og Sverige.

Æggene menes at være inficeret med fipronil. Det bruges som middel mod lus, lopper og mider.

Regler i EU forbyder brug af stoffet på dyr, der ender på middagsbordet. Det kan være skadeligt for mennesker.

Torsdag oplyser Storbritannien, at mindst 700.000 importerede æg er inficeret med fipronil.

Fængslingen af de to personer i Holland kommer efter otte razziaer. Det skete i samarbejde med Belgien. Europol og EU's juridiske kontor Eurojust har deltaget i opklaringen.

- De er mistænkt for at have bragt borgernes sundhed i fare ved at levere og bruge fipronil i hønsebure med æglæggende høns, siger anklagerne i en erklæring.

Ifølge politiet er der under ransagninger beslaglagt papirer, biler og bankoplysninger.

Holland indledte en kriminel efterforskning i sagen i sidste måned, men sagen menes at være af ældre dato.

Torsdag har Fødevarestyrelsen i Danmark oplyst, at der er fundet 40 kogte og pillede æg med fipronil hos en jysk bager onsdag.

Tidligere har styrelsen beroliget de danske forbrugere med, at de fortsat kan købe æg i butikkerne.

Det ændrer fundet hos den jyske bager ikke på, oplyser Fødevarestyrelsen.

arrow EU vil holde krisemøde med ministre i europæisk æggeskandale
11. august 2017 kl. 08:17 Opdateret: kl. 08:18
arrow Forurenede æg kan være spist i danske kantiner og caféer
10. august 2017 kl. 22:32 Opdateret: kl. 22:34
arrow 20 ton forurenede æg fra udlandet solgt i Danmark
10. august 2017 kl. 19:13 Opdateret: kl. 19:14

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk