27. marts 2017
Hver dag kommer flere tusinde flygtninge med deres få ejendele på hovedet eller bundet fast på cyklen over grænsen fra Sydsudan til Uganda. Her får de alle opholdstilladelse og bor i nogle af verdens største lejre placeret i Ugandas fattigste distrikter. Men kun forsvindende få af dem søger om asyl i Europa. Foto: Yilmaz Polat
gallery icon

Se billedserie

Hver dag kommer flere tusinde flygtninge med deres få ejendele på hovedet eller bundet fast på cyklen over grænsen fra Sydsudan til Uganda. Her får de alle opholdstilladelse og bor i nogle af verdens største lejre placeret i Ugandas fattigste distrikter. Men kun forsvindende få af dem søger om asyl i Europa. Foto: Yilmaz Polat
Foto: Yilmaz Polat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får flygtninge hjælp i nærområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får flygtninge hjælp i nærområdet
Verden - 15. marts 2017 kl. 11:52
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste uger er antallet af flygtninge, der krydser Middelhavet fra Afrika med kurs mod Europa i overfyldte både, atter steget dramatisk. Det har sat det indre sammenhold i EU under pres, fordi flygtningene som oftest strander i det første land, som de når til. Derfor befinder især en række somaliere og eritreanere sig lige nu i det sydlige Italien uden udsigt til at komme videre, fordi grænserne længere mod nord lukker til.

Svaret på denne udfordring har gennem længere tid lydt, at flygtningene skal hjælpes i deres nærområde. Ofte vil det sige nabolandene til de konfliktramte områder, som flygtningene kommer fra. Argumentet er, at pengene til at hjælpe mennesker på flugt rækker længere i Afrika end i Europa, og at de kan slå sig ned i en kultur, der i mange tilfælde ligner deres egen. Det mindsker i sig selv risikoen for konflikter.

arrow Læs også: Mødet på smertegrænsen

Modargumentet er, at der ikke er nogen garanti for, at modtagelsen af flygtninge i stort antal forløber fredeligt i et naboland - samt at det er en bekvem holdning at indtage for selv at slippe for at modtage og integrere flygtningene i Europa. Samtidig påpeger kritikerne, at der ikke altid følger penge med til at hjælpe flygtningene i nærområderne.

I den sammenhæng er Uganda lidt af et særsyn. Landet huser nogle af verdens største flygtningelejre, som tilsammen rummer mere end en million sydsudanesere på flugt. Langt hovedparten af dem er kommet ind over grænsen på flugt fra en borgerkrig, der synes at eskalere og nu ifølge FN truer med at udvikle sig til regulær hungersnød.

Tragedien i Sydsudan

Sydsudan er verdens yngste nation, som fik sin selvstændighed i juli 2011 efter, at 99 procent af den overvejende kristne og sorte befolkning ved en folkeafstemning havde stemt sig fri af Sudan, hvor styret domineres af muslimske og arabiske indbyggere. Men blot et par år efter uafhængigheden kom det til et opgør mellem præsidenten og vicepræsidenten i Sydsudan, der repræsenterer hver sin stamme. FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, beretter om, hvordan regeringshæren sender sine soldater ind i landsbyerne, hvor de har myrdet mændene og voldtaget kvinderne, mens huse bliver brændt af. Han betegner situationen som »én af de mest forfærdelige menneskerettighedskriser i verden«.

Men selv om Sydsudan lige nu er ét af verdens mest usikre områder at opholde sig i for landets egen befolkning, betyder det ikke, at de flygtende i stort tal har kurs mod Europa. Ifølge en opgørelse udarbejdet af den danske ambassade i Uganda med tal fra Eurostat kom der i hele 2016 blot 125 asylansøgere fra Sydsudan til EU. Til sammenligning var der 280.600 asylansøgere fra Syrien, 143.280 fra Afghanistan og 106.760 fra Irak.

125 asylansøgere fra Sydsudan er ikke mange taget i betragtning, at mellem en og to millioner af landets 10 millioner indbyggere flygtede ud af landet. Resten befinder sig i enorme flygtningelejre i nabolandene med Uganda som den absolut største modtager.

Åben dørs-politik

Det særlige ved Uganda er, at alle flygtninge, der kommer ind over grænsen fra Sydsudan, får opholdstilladelse så snart, at de er registreret af landets myndigheder. Gæstfriheden er stor målt med internationale standarder.

- Vi har ingen øvre grænse for, hvor mange flygtninge vi kan tage. Vi har en åben dørs-politik, fordi vores nabolande er fattigere end os selv. Vi har ingen planer om at lukke grænserne, siger Titus Jago, der er regeringens repræsentant i Adjumani District i det nordlige Uganda, hvor der bor flere hundrede tusinde flygtninge i store lejre.

Men Ugandas egen befolkning får også sin andel af kagen. Regeringen har vedtaget et princip om, at udviklingen i flygtningenes nærområde også skal komme de lokale indbyggere til gode. Den seneste målsætning siger, at nabolandsbyerne til flygtningelejrene - som ligger i Ugandas mindst udviklede distrikter længst mod nord - skal have lige så stor andel af udviklingsbistanden som flygtningene fra Sydsudan. I sidste ende er det formentlig en forudsætning for at bevare lokalbefolkningens støtte til at modtage flere flygtninge.

I praksis betyder det store rykind af flygtninge dog, at der bliver mindre hjælp til den enkelte. I oktober sidste år var FN's fødevareprogram (WFP) nødsaget til at halvere den månedlige ration af majs, bønner, olie og salt til nu blot seks kilo i hver nødhjælpspakke.

Anker i et oprørt hav

Danmark har siden 1998 støttet indsatsen over for flygtninge og lokalsamfund i Norduganda, hvor næsten halvdelen af de ugandere, som lever under FN's fattigdomsgrænse, bor. I 2017 har Udenrigsministeriet bevilget 31 millioner kroner til FN's flygtningearbejde (UNHCR), mens Folkekirkens Nødhjælp modtager to millioner, Dansk Flygtningehjælp en million og Red Barnet 500.000 kroner til sit arbejde med flygtninge i landet.

Danmarks ambassadør Mogens Petersen ser Ugandas positive indstilling til flygtningene som et klassisk eksempel på, at hjælp i nærområderne rækker meget langt.

- Uganda har vist sig at være et stabiliserende anker i et oprørt hav. Det helt fundamentale er, at Uganda er i stand til at give beskyttelse til så mange mennesker og at give dem adgang til at dyrke jorden. Det er en betingelse for, at de overhovedet kan eksistere her i landet, siger han.

arrow Alle flygtninge er velkomne her
15. marts 2017 kl. 11:56 Opdateret: kl. 15:41
arrow Naboer vil også hjælpes
15. marts 2017 kl. 11:55 Opdateret: kl. 15:41

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk