18. oktober 2017
En mor og hendes søn har været strandet i lufthavnen Arlanda i Stockholm, efter at de havde fået afvist deres ansøgning om asyl.
En mor og hendes søn har været strandet i lufthavnen Arlanda i Stockholm, efter at de havde fået afvist deres ansøgning om asyl.
Foto: Scanpix/Johan Nilsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie boede i svensk lufthavn i en måned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie boede i svensk lufthavn i en måned

En mor og hendes søn har boet en måned i lufthavnen i Stockholm, efter at de fik afvist deres asylansøgning.

Verden - 06. august 2017 kl. 09:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 56-årig kvinde og hendes 24-årige søn har været strandet i den svenske lufthavn Arlanda ved Stockholm i en måned uden mad eller penge.

Det skriver avisen Norrbottens Kuriren.

Uden penge, mad og noget sted at bo har familien sovet på bænke, mens personalet i lufthavnen er trådt til og blandt andet har givet familien madkuponer.

Kvinden og hendes søn, der begge er fra Turkmenistan, har boet i Sverige i flere år, senest i byen Kiruna. Her har de ventet på at få svar fra den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, på deres ansøgning om asyl.

Til avisen Norrbottens Kuriren siger familien, at deres hjemland har meddelt dem, at de ikke er velkommen i landet igen.

Familiens ansøgning om asyl blev afvist af de svenske myndigheder. Den 24-årige søn fortæller, at de fik et tip om, at de kunne få husly i lufthavnen.

- Ham, som gav os tippet, fortalte, at lufthavnen altid er åben. Det var koldt på gaden, så vi besluttede at tage derhen, fortæller sønnen.

Migrationsverket henviser til, at personer, der har modtaget en afgørelse om udvisning og ikke forlader landet, mister retten til offentlig støtte og indkvartering.

- Jeg kan ikke kommentere på det konkrete tilfælde, men generelt siger loven, at hvis du bliver sendt ud, så bør du forlade landet, siger Pierre Karatzian på Migrationsverkets pressetjeneste.

- Hvis du ikke gør det, kan du miste retten til bistand og boliger.

Mor og søn har dog uden om reglerne fået lov at blive midlertidigt indkvarteret i kommunen Sigtuna.

- Det er faktisk ikke kommunens ansvar. Det er klart, at ansvaret ligger hos Migrationsverket, siger Kambiz Asadollahi, som er chef for uddannelse- og arbejdsmarked i Sigtuna.

- I det her tilfælde følte vi, at vi var nødt til at hjælpe.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk