18. oktober 2017
Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre er med aftalen enige om, at de ikke vil indsende andre forslag til 2. behandling af budgettet, og det er således alle partier i kommunalbestyrelsen, der er enige om den fremtidige kurs for Vallensbæk.
Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre er med aftalen enige om, at de ikke vil indsende andre forslag til 2. behandling af budgettet, og det er således alle partier i kommunalbestyrelsen, der er enige om den fremtidige kurs for Vallensbæk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget: Vallensbæk får en badeanstalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget: Vallensbæk får en badeanstalt
Vallensbæk - 18. september 2017 kl. 13:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk Kommune har en solid økonomi, som dels skyldes en stram og fornuftig styring af finanserne og dels en tilgang af ressourcestærke skatteborgere.

Derfor har Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre - det vil sige alle partier i kommunalbestyrelsen - nu underskrevet en ambitiøs og visionær budget for Vallensbæk, der peger ud i fremtiden.

For børnenes vedkommende afsættes der 1,2 mio. kr. til at øge normeringen pr. barn i kommunens daginstitutioner. De ældre borgere kan se frem til to nye boligblokke ved Pilehavehus, der opføres som almene ældreboliger, fx ægtefælleboliger.

Forligspartierne vægter grønne byrum højt som et aktiv, der kan skabe værdi i borgernes liv.

Der afsættes budget til en fuld færdiggørelse af det grønne strøg fra havnen op mod stationstorvet med en lang række faciliteter og aktiviteter, og der afsættes også midler til vedligeholdelse af de grønne områder.

Ny badeanstalt

Både havnen og Strandparken er stærke aktiver for kommunen, som det er vigtigt at udvikle på.

Der bliver afsat en pulje til udvikling, drift og vedligeholde havnen - blandt andet vil der blive nye arealer til vandrelaterede fritidsfaciliteter og serviceformål.

Desuden afsættes en pulje til udviklingen af Strandparken, blandt andet skal det grønne strøg forbindes med havnen.

Og så kan Vallensbæk-borgerne glæde sig til en ny badeanstalt ved Vallensbæk Havn. Badeanstalten forventes klar i 2019 og kommer til at have omklædnings- og brusefaciliteter, sauna, toiletter, inden- og udendørs opholdsområder og en gangbro.

Partierne i budgetforliget vil fortsat gerne sikre gode forhold for virksomhederne i kommunen. Derfor har de afsat penge i budgettet til realiseringen af en letbanestation ved erhvervsområdet Delta Park. I forvejen var der besluttet stationer ved henholdsvis Vallensbæk Station og Strandhaven - og nu bliver den tredje station altså også en realitet.

Lyskrydset ved Vallensbæk Torvevej/Vejlegårdsparken bliver desuden ændret, så kapaciteten udvides til Delta Park.

Virksomheder kan også se frem til en skattelettelse, idet dækningsafgiften på forretningsejendomme nedsættes med 0,2 promille.

Helhedsplan for Nord

I budgetaftalen er der fokus på forholdene for børn og unge i den nordlige del af Vallensbæk.

Efter den omfattende vandskade i daginstitutionen Birkely er der brug for en ny daginstitution i Vallensbæk Nord. Den nye institution vil have kapacitet til endnu flere børn, og der vil være en stue til børn med særlige behov.

Der afsættes midler til opførelse af ny klubfacilitet i nord, og den kommende nye svømmehal ved Idrætscentret vil overflødiggøre svømmehallen på Pilehaveskolen, hvilket giver plads til fx SFO-faciliteter.

Trafikstøjen skal ned

Alle i kommunalbestyrelsen tager problemer med trafikstøj alvorligt. Der er enighed om, at staten bør sikre støjafskærmning fra motorveje og jernbaner - men idet den statslige vilje til dette lader vente på sig, har forligspartierne besluttet sig for selv at gøre noget ved problemerne. Derfor bliver der nu blandt andet afsat 1 mio. kr. til et tiltag, som kan lukke de to gennemføringer i støjvolden ved Holbækmotorvejen.

Desuden bliver der lavet støjafgrænsning i forbindelse med den kommende letbane.

De mange planer kan som sagt gennemføres, fordi Vallensbæk Kommune har en robust økonomi og en fortsat befolkningstilvækst. Derfor har det kun været nødvendigt at indarbejde få besparelser i forliget. Det drejer sig om prisfremskrivningen til varekøb, tjenesteydelser og mellemkommunale betalinger mv., som kun bliver delvis fra 2017 til 2018: I stedet for en fremskrivning på ca. 2,2 %, bliver der ca. 1,1 % mere til varekøb mm. Budgetterne til overførsler og løn bliver derimod fremskrevet som normalt.

Forligspartierne har en målsætning om, at der skal være mindst 30 mio. kr. i kassebeholdningen, at gælden skal nedbringes og at der fortsat skal være en bufferpulje på 5 mio. kr. med henblik på at fastholde budgetsikkerhed og undgå tillægsbevillinger.

Udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen fastholdes.

Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre er med aftalen enige om, at de ikke vil indsende andre forslag til 2. behandling af budgettet, og det er således alle partier i kommunalbestyrelsen, der er enige om den fremtidige kurs for Vallensbæk.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk