19. oktober 2017
DF-gruppeformand Peter Jacobsen (billedet) er øverst på DF's liste til regionsrådsvalget. Men flere af de øvrige medlemmer er havnet langt nede på listen. Foto: Mie Neel.
DF-gruppeformand Peter Jacobsen (billedet) er øverst på DF's liste til regionsrådsvalget. Men flere af de øvrige medlemmer er havnet langt nede på listen. Foto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF sætter nyt hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF sætter nyt hold
Valg Region Sjælland - 05. oktober 2017 kl. 17:56
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Folkeparti stiller med en liste på 26 kandidater til regionsrådsvalget 21. november. Øverst på listen står nuværende næstformand i regionsrådet Peter Jacobsen, Kalundborg, som man håber kommer i spil til formandsposten for regionsrådet.

- Det er mit håb, at borgerne viser mig den tillid, at jeg kan sætte mig i formandsstolen. Det vigtigste for mig vil være at mindske ulighed i sundhed. Vi har gennem de sidste år arbejdet med området, men der er stadig plads til mange forbedringer, siger han.

Blandt de nuværende syv regionsrådsmedlemmer er Gitte Simoni, Roskilde, denne gang opstillet som nummer to. Hun stod på tredjepladsen for fire år siden, men høstede næsten dobbelt så mange stemmer som nummer to og overhalede nu tidligere regionsrådsmedlem Daniel Nørhave, Ringsted.

Hans far - byrådsmedlem i Ringsted Per Nørhave - er denne gang opstillet på tredjepladsen til regionsrådet.

Mens sønnens afløser i regionsrådet siden januar 2016, Anette Knoblauch, Lolland, er havnet langt nede af opstillingslisten - på 21. pladsen.

Yderligere tre nuværende regionsrådsmedlemmer blev nedprioriteret ved opstillingsmødet.

Ellen Thomsen, Sorø, der kom med på det syvende mandat i 2013, er opstillet som nummer 12. Og Kim Errebo, Vordingborg, der afløste Henrik Brodersen, Skælskør, efter folketingsvalget i 2015, er opstillet som nummer 13.

Kim Errebo pointerer, at opstillingsmødet især trak deltagere fra Ringsted, Roskilde, Kalundborg og Faxe, mens der er mange DF-stemmer i syd.

- Jeg var nummer 11 ved sidste valg, og jeg fik især mine stemmer fra Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Næstved Kommuner, og det er også her jeg har tænkt mig at føre valgkamp, siger han.

Birgit Holse, Guldborgsund, der sprængte sig op fra en 19.plads til det femte mandat ved det seneste valg, er placeret allernederst.

Ved regionsrådsvalget i 2013 stemte over 15 procent af vælgerne i Region Sjælland på Dansk Folkeparti.