22. oktober 2017
Lars Steenberg, Fri Bikeshop i Gørlev, har gode råd til skolestart på cykel. Foto: Charlotte Koefoed
Lars Steenberg, Fri Bikeshop i Gørlev, har gode råd til skolestart på cykel. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan dit barn cykle i skole?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan dit barn cykle i skole?
Ugebladet Vestsjælland - 05. august 2017 kl. 07:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Loven tillader seksårige børn at køre selv, men kender dit barn færdselsreglerne godt nok?

- Det er meget forskelligt, i hvilken alder børn er klar til selv at cykle i skole. Nogle følges med ældre søskende og kan allerede fra seksårsalderen, mens andre bor i et stærkt trafikeret område og må vente nogle år. Det er vigtigt, at forældre vurderer hvert barn individuelt. Er der styr på reglerne? Kan barnet agere ansvarligt i trafikken? Og har barnet den rette cykel?, forklarer Lars Steenberg, Fri BikeShop i Gørlev.

Han har en tjekliste, som han bruger, når han skal vurdere, om børnene er klar til at cykle i skole selv.

Hvor stor skal cyklen være
Cykelstørrelsen er vigtig. Den skal passe til barnet. Man overstrækker nemt knæet for at nå pedalerne, og cyklen bliver sværere at manøvrere, hvis den er for stor. Samtidig er det svært at holde balancen på en cykel, der er for lille.

Som tommelfingerregel skal barnet kunne sidde på sadlen og nå jorden med trædepuden.

- En tung cykel uden gear kan forvandle en lille bakke til Alpe d'Huez for utrænede cykelben, siger Lars Steenberg.

Hos Fri BikeShop i Gørlev er alle børnecykler i aluminium, hvilket sparer to-tre kilo i forhold til billigere stålmodeller, og den vægtforskel har stor betydning for børnebenenes evne til at få fart i pedalerne.

Spænd hjelmen
Cykelhjelmen bliver heldigvis brugt af langt de fleste børn og unge i dag. Men for at sikre, at den beskytter barnet, skal den sidde korrekt på hovedet.

- Det er altafgørende, at dit barn er med i butikken og prøver hjelmen inden købet. Der er ingen alder på hjelme, og børn har meget forskellige hovedformer og -størrelser. Gå efter en hjelm med et nakkespænde, som strammer hele hjelmen op, og placer hjelmen, så den også dækker panden, forklarer Lars Steenberg.

Og så er der færdselsreglerne
Færdselsregler og skiltenes betydning er essentiel viden inden man slippes løs i trafikken.

- Du skal sikre dig, at dit barn kender ruten til og fra skole, og gennemgå dens farezoner, herunder særligt vejkryds og krydsende stier, slutter Lars Steenberg fast.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk