23. oktober 2017
- I alle naturtyper trækker jeg på min barndoms oplevelser med forskellige naturelementer, skriver Marie Roland, som er begejstret for Ulvshale på Møn. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

- I alle naturtyper trækker jeg på min barndoms oplevelser med forskellige naturelementer, skriver Marie Roland, som er begejstret for Ulvshale på Møn. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad er din yndlingsnatur?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er din yndlingsnatur?
Ud i naturen - 29. september 2017 kl. 09:15
Af Marie Roland, Naturvejleder Naturstyrelsen Storstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvilken natur er egentlig din yndlingsnatur, blev jeg engang spurgt om på en tur i en dansk efterårsskov netop på denne tid.

Jeg plejer altid at kunne svare for mig, men her kom jeg hurtigt til kort. Jeg kunne simpelthen ikke bestemme mig for, hvilken natur der i mine øjne var den allerbedste og mest interessante.

Det er næsten lige så svært som at udpege sin yndlingsårstid.

Vi danskere falder jo ofte i svime over mægtige bjerglandskaber, fordi de er så eksotiske og fjerne i forhold til vores eget flade landskabsbillede.

Som barn mødte jeg første gang grundfjeld og klipper på sommerferier i Småland og forelskede mig håbløst i endeløse nåleskove med bløde mospuder og klippeknolde.

Er man vokset op ved havet, så har man også bølgeslaget i årene og vinden i håret.

Fascinationen af det storladne flade vadehav har jeg arvet fra mine sønderjyske bedsteforældre, hvor himlen er høj, og vandets dynamik ændrer landskabet minut for minut.

Min barndoms østdanske løvskove, som var kølige på varme sommerdage, og hvor lys og skygge dansede mellem bladene, står også meget stærkt i erindringen.

Her kunne man nogle gange drømme om at blive helt væk, ligesom oppe i de svenske skove, men vi kunne altid skimte vejen og marken omme på den anden side.

Lidt skuffende for et eventyrlystent barn, men til gengæld var der aldrig langt hjem!

Som voksen har jeg fået en forkærlighed for de sjældne naturtyper, som vi også har i vores region, som for eksempel den næringsfattige højmose i Holmegaard.

Her dufter pors og tørvemos sært krydret og alle sanseindtryk forstærkes. En kold dag er her ubønhørligt isnende kold og på en varm sommerdag, så flimrer disen over lyng og blåtop, som stod man på den afrikanske savanne.

Hvis man som jeg slet ikke kan bestemme sig for, hvilken natur man vil gå på opdagelse i, så kan man også vælge at slå vejen forbi halvøen Ulvshale på Møn.

Her har havet ført flintesten fra Møns Klint hele vejen rundt om øen og aflejret dem, så ungt land er skabt med alt fra heder, klitter, enge, sumpe og gammel løvskov med krogede træer, der næsten 'står på stylter' i de mange runde flintesten.

Her er op mod 30 forskellige naturtyper samlet på én lille halvø, et slags mini-Danmark balancerende på Møns næsetip.

Måske er det netop glæden over naturens mangfoldighed, der gør det så svært at vælge. Mit pejlemærke er derfor blevet genkendeligheden.

I alle naturtyper trækker jeg på min barndoms oplevelser med forskellige naturelementer. Duften af muldjord, formen på stenen, barkens strukturer eller fuglens sang.

Ved hjælp af sanserne finder jeg roen og fordybelsen, og nysgerrigheden driver lysten til altid at ville vide mere om naturen. Jeg bliver heldigvis aldrig færdig med at gruble over yndlingsnaturen, og man tænker jo allerbedst, når man går derude.

God tur til alle der har fundet deres yndlingsnatur, og alle der som jeg stadig leder efter den.