28. juli 2017
Der er ønske om at bruge Medborgerhuset Lipperts, som det hedder nu, som ramme for et ungdomskulturelt makerspace - et mødested for unge med plads til uformelt samvær og kulturelle og kreative tilbud. Foto: Stina Felby Egerup
Der er ønske om at bruge Medborgerhuset Lipperts, som det hedder nu, som ramme for et ungdomskulturelt makerspace - et mødested for unge med plads til uformelt samvær og kulturelle og kreative tilbud. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdoms-værksted i Medborgerhuset er skudt til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdoms-værksted i Medborgerhuset er skudt til hjørne
Taastrup - 16. juli 2017 kl. 09:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det gik lidt for hurtigt med at få ideen om et såkaldt makerspace for unge på politikernes dagsorden, for de har valgt at udskyde forslaget, da ikke alle involverede parter var blevet hørt.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Ideen om et makerspace kommer fra kulturhusene, som sammen med Taskforce Uddannelse Til Alle og Ungdomsskolen ønsker at sætte gang i et pilotprojekt, hvor Medborgerhuset Lipperts skal fungere som fast mødested kommunens unge, hvor de kan udfolde sig gennem forskellige aktiviteter og arrangementer og få hjælp til at komme i gang med en uddannelse.

Forslaget går på at bemande huset med medarbejdere med erfaring for at skabe vejledning og aktiviteter for unge i samarbejde med Ungdomsskolen og Dramaskolen.

Fritids- og kulturudvalget skulle før sommerferien tage stilling til forslaget, men de har besluttet at udsætte sagen. De vil nemlig gerne have alle de berørte grupper med i processen.

- Der er en række aktører i spil i det her forslag, og vi vil gerne sikre os, at alle er blevet hørt, så vi kan få strikket den bedst mulige plan sammen. Vi vil helst ikke beslutte noget hen over hovedet på de folk, der skal være involveret, forklarer Merete Scheelsbeck (K), formand for fritids- og kulturudvalget.

- Men jeg synes, det lyder som en rigtig spændende ide, understreger hun.

Forslaget er at bruge Medborgerhuset som ramme for et ungdomskulturelt makerspace, hvor de unge kan komme forbi til en snak og uformelt samvær eller deltage i forskellige events og arrangementer - og ikke mindst selv igangsætte og drive kulturelle og kreative tilbud til unge i kommunen.

Målgruppen er unge i alderen cirka 14-30 år, og ideen er, at »Det kreative kulturhus« dels skal være drevet af initiativer, som de unge selv sætter i gang, så de selv tager medansvar for udviklingen af ungdomskulturen og ungemiljøet.

Det er planen, at de eksisterende brugergrupper og aktiviteter kan fortsætte i huset, og der forventes desuden synergier i at samarbejde med for eksempel Billedskolen, Lerværkstedet og de ungdomskulturelle foreninger i huset.

De politiske udvalg skal behandle sagen igen på et senere tidspunkt.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk