19. oktober 2017
Louisa Yaa Aisin har medvirket i mange opsætninger som performancekunstner. Foto: Facebook
Louisa Yaa Aisin har medvirket i mange opsætninger som performancekunstner. Foto: Facebook
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studenter råbte »negersvin« og »luder« efter små piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studenter råbte »negersvin« og »luder« efter små piger
Taastrup - 18. april 2017 kl. 15:11
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Louisa Yaa Aisin var omkring otte år gammel var hun en lun junidag ude og lege ved Klovtoftekrydset sammen med sin søster og sin bedste ven.

arrow Læs også: Skuespilleren fra Taastrupgaard

Året var 1993.
Forbi de legende børn kommer en studentervogn kørende fyldt med hujende nybagte studenter.

- Vi glædede os altid til at råbe tillykke til dem, når de kørte forbi hvert år, husker Louisa.

Men i 1993 var denne vognfuld studenter anderledes.

- Der gik sport i at råbe ord som 'negersvin' og 'ulækre ludere' efter os. Jeg kan huske, at jeg tænkte på min lillesøster, og var glad for, at hun var for lille til at forstå, hvad det betød. Jeg vidste det derimod udmærket, da jeg både på min skole og på gaden ofte havde været udsat for at blive kaldt diverse modbydelige ting. Jeg er blevet kaldt slave, negerkælling, luder, perkersvin, fortæller Louisa, der helt fra teenageårene har været udsat for overgreb og befamling af mennesker, som hun ikke kendte.

Mistro til kærligheden

Overgrebene har medvirket til, at Louisa opbyggede en følelse af mindreværd på grund af sin hudfarve og sit køn.

- Når man er udsat for et ekstremt svigt fra folk i ens nærmiljø, kan man få så stor mistro til, om kærlighed og tillid eksisterer, siger Louisa og fortsætter:

- Jeg var lige ved at miste troen på skønhed. Når omverdenen omtaler én som den fremmede - og den grimme luder, kan det skabe en distance i ens måde at være i livet på. Man kan føle sig afskåret både fra samfundet og fra sig selv. Moral er en universal lov, som jeg mærker, at mange ikke tager særlig seriøst, fordi det er 'utrendy'. Så er det 'nemmere' at være ironisk og tage afstand. Men vi lever i en tid, hvor u-ret bliver mere synligt og derfor kommer konsekvenserne til at blive mere mærkbare. Vi høster, hvad vi sår.

Louisa måtte i mange år slås med både depression og en enorm vrede, men kunne ikke definere, hvad det var præcist, som skete i hende.

- Jeg var alle mands eje samtidig med, at jeg ikke kunne lade nogen komme for tæt på. Jeg udviklede en destruktiv adfærd og kæmpede i mange år med lavt selvværd. Jeg har stadig svært ved at stole på mænd. Det har krævet enorme kræfter at samle mig selv op og danne mig et troværdigt billede og en gennemgående følelse af ikke at være konstrueret af umulige idealer eller diskrimination, siger Louisa, der også fortæller, at hun bruger kunsten som en katalysator for, hvorfra hun kan udfordre den stigmatisering, som hun igennem sit liv har mødt og stadig møder.

- I mit arbejde som performancekunstner har jeg mulighed for at udstille tabuer og fremhæve skønheden, siger Louisa og tilføjer:

- I sidste ende rammer diskriminationen udøveren selv. Det er også det, som filmen Dan Dream forsøger på at skildre med historien om Thorkild og Grace. Thorkilds beslutning om at udelukke hende fra at skulle køre elbilen ved promoveringen, har en fatal konsekvens. På samme måde tænker jeg, at det er med os mennesker. Hvis vi handler ud fra motiver, der udelukkende er baseret på eksklusion på grund af grådighed eller ignorance, vil det automatisk komme til at få en effekt på vores liv.

Hvis folk ser filmen Dan Dream, har Louisa et ønske om, at de vil reflektere over, hvad det egentligt er, at de griner af.

- Er hyggeracisme og sexisme stadig aktuel i 2017, spørger hun.

arrow Louisa Yaa: »Grace er mål for sexisme og racisme«
18. april 2017 kl. 14:12 Opdateret: kl. 11:28

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk