23. oktober 2017
Modeshowet var arrangeret af Taastrup Bymidte til fordel for Støt Brysterne. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Modeshowet var arrangeret af Taastrup Bymidte til fordel for Støt Brysterne. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støt Brysterne: Succesfuldt modeshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støt Brysterne: Succesfuldt modeshow
Taastrup - 06. oktober 2017 kl. 19:22
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det store modeshow torsdag aften - blev en stor succes. Modeshowet var arrangeret af Taastrup Bymidte til fordel for Støt Brysterne.

130 mennesker var samlet i salen på Taastrup Teater og Musikhus, hvor modellerne viste tøj frem fra fem tøjbutikker på hovedgaden. Der var smarte gevandter fra både Bergendorff, Anna Anna Volume, Bahnson Mode, Vivi Mode og Din Tøjmand. I baggrunden stod dj´en Victor, der sørgede til passende rytmer ved showet.

- Der var en god stemning hele aftenen både i salen og bagved, hvor modellerne blev gjort klar til at gå på scenen. Alle var bare så positive. Modellerne var så engagerede og tændte. Og alle havde jo stillet op helt frivilligt, fortæller Jeanne Steen fra Frisør Steen, der var den, der havde fundet modellerne, der også bestod af tre mænd.

- Vi fik også både sat hår og lagt makeup på modellerne, fortæller hun.

Folk ankom klokken 19.00, hvor der var en stor buffet i foyeren, som de kunne gå ombord i.

Der var sandwiches både fra Tina´s Pølser og Slagter John og Lise. Derudover havde Guldbageren sørget for kransekagen og Irma og Taastrup Vinhandel havde doneret champagnen. Alt overskud blev doneret til Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i anledning af Lyserød Lørdag-kampagnen. Foreningen stod i foyeren og solgte alle deres små lyserøde øreringe, halskæder, tørklæder og tasker. Den lokale musiker Kasper Svare sørgede for musikken i forhallen.

- De fik solgt det hele. Og havde aldrig haft et bedre salg. De var meget overvældede og glade, siger Jeanne.

Velkomsttalen blev holdt af Merete Scheelsbeck, der er formand for Fritids- og Kulturudvalget.

- Hun holdt en meget flot tale, hvor hun også roste os for i Bymidten at kunne inddrage kulturhusene i vores projekter, fortæller Jeanne.

Udover de repræsenterede tøjbutikker - havde de to smykkebutikker Trolle´s efterfølger og Asferg Smykker udlånt smykker til showet. Og alle tre brilleforretninger; Thiele, Synoptik og Louis Nielsen støttede den gode sag med briller til modellerne på podiet.

- Det er ikke helt utænkeligt, at vi gentager successen til næste år, siger Jeanne, der også roser firmaet I&D, der står for: Identitet og Design.

- De har virkelig også lagt mange timer i koordineringen butikkerne imellem og lodtrækningen, der også fandt sted. Vi er også meget glade for opbakningen fra Taastrup Teater og Musikhus, der lagde hus til.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk