19. august 2017
Mickey Mikander tilkæmpede sig ved en tidligere kamp et straffespark. Foto: Egon Sahl Pedersen
Mickey Mikander tilkæmpede sig ved en tidligere kamp et straffespark. Foto: Egon Sahl Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skærtorsdags-nederlag til TFC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærtorsdags-nederlag til TFC
Taastrup - 19. april 2017 kl. 07:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter nederlaget på udebane mod Virum havde TFC mulighed for hurtigt at komme tilbage på sporet i hjemmekampen mod Vanløse.

Kampen blev spillet skærtorsdag.

Taastrup kom godt i gang i kampen. Efter ni minutter havde Tonni Adamsen et godt langskud, som prellede af på overliggeren og gik til hjørnespark. I det 12. minut havde Mathias Carlsen er godt langskudsforsøg, som gik tæt forbi målet.

Efter 21 minutter lykkes det for TFC. Tonni Adamsen lagde en god stikning i dybden til Julius Lip, der tog et enkelt træk og med et godt venstrebensspark bankede han bolden i mål tæt op af den ene stolpe og bragte TFC foran med 1-0.

Vanløse lagde i minutterne efter mere pres på TFC og tilspillede sig to - til tre pæne målchancer, inden det efter en halv time lykkedes for holdet at udligne til 1-1 efter en forsvarsfejl hos TFC.

Allerede efter 38 minutter blev det 2-1 til Vanløse. Efter et godt opspil i højre side blev der lagt et fladt indlæg ind foran mål og en Vanløseangriber var efter et tæt duel hurtigst i reaktionen og fik bolden vippet det sidste stykke ind i mål.

Tonni Adamsen havde mulighed for at udligne lige inden pausen, da han erobrede bolden fra en forsvarer og løb mod mål. Hans skud gik tæt forbi den ene stolpe. Herefter fløjtede dommeren til pause.

TFC havde vanskeligt ved at få gang i spillet fra 2. halvlegs start. Opspillet gik for langsomt og der var for mange fejlafleveringer. Efter 56 minutter havde Vanløse en rigtig farlig chance, men Mads Henriksen reddede glimrende.

Efter 64 minutter havde Silius Motlach dog et godt langskudsforsøg, som Vanløses målmand reddede. Ellers blev det ikke rigtig til flere større målchancer for TFC. Vanløse havde fortsat det meste spil og de fleste muligheder uden dog at blive så farlige som i første halvleg. Efter et godt opspil i højre side og et perfekt indlæg ind foran mål i kampens sidste minut kunne Vanløse relativt nemt øge føringen til 3-1, som også blev kampens resultat.

Der kan ikke indvendes noget mod Vanløses sejr. Holdet var kampen igennem mest energiske og viste det bedste spil og tilspillede sig et stort antal målchancer. Taastrup FC havde en off day. Holdet har i de sidste kampe haft meget vanskeligt ved at finde det gode spil frem fra sæsonens første kamp mod Roskilde KFUM.

TFC bevarede 6. pladsen men afstanden til netop Vanløse blev reduceret til 2 point. I næste kamp venter Stenløse, som er placeret under nedrykningsstregen. Denne kamp må ikke tabes og her skal der vises langt bedre takter end i de foregående tre kampe. Denne kamp spilles på hjemmebane i Taastrup Idrætspark lørdag den 22. april klokken 14.00.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk