25. september 2017
Gerda Hansen er 95 år og selvom hun ser meget dårligt, kastede hun sig glad ud i at male et kvindeansigt med flyvende fugle omkring. Foto: Pernille Rohde
gallery icon

Se billedserie

Gerda Hansen er 95 år og selvom hun ser meget dårligt, kastede hun sig glad ud i at male et kvindeansigt med flyvende fugle omkring. Foto: Pernille Rohde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sengeløses grå guld svinger penslerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sengeløses grå guld svinger penslerne
Taastrup - 18. maj 2017 kl. 11:17
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke noget der kan få smilet frem, som at dyrke en hobby, man virkelig holder af. Og på Sengeløse Plejecenter har smilene været store de sidste onsdage. Her har beboerne haft besøg af Ældre Sagens Billedmalerskole. Billedmalerskolens leder Agnete Dollerup medbragte staffelier, som blev stillet op på et langt bord i centrets store stue. Plejecentret havde indkøbt lærreder og maling og så kunne de beboere der havde lyst, kaste sig ud i male.

»Der var mange flere end vi havde regnet med, der gerne ville være med og det er en meget stor fornøjelse at være her,« siger Agnete Dollerup. Sammen med malere fra Billedmalerskolen gik hun rundt blandt beboerne og gav tips og der kom mange flotte malerier ud af det.

95-årige Gerda Hansen, som har boet på plejecentret i tre år var en af dem, der kastede sig ud i maleriet.

»Jeg kan dårligt se, men jeg har det hele inde i hovedet og derfor ved jeg, hvordan jeg skal lægge stregerne på lærredet,« forklarer hun. Gerda bor på plejecentret fordi både syn og hørelse er dårligt. Hun har desuden problemer med benene efter at have fået to nye hofter og har fået indopereret en pacemaker. Humøret og hukommelsen fejler dog ingenting og Gerda, som har boet i Taastrup i 60 år, har stadig mange gode minder om byen.

»Jeg kom til Taastrup fra Jylland da jeg var 20 år. Det var en veninde, der lokkede mig og lovede, at hun kunne finde en plads til mig. Jeg kom i lære hos Bager Haagensen, som lå ved siden af guldsmed Trolle. Der var jeg i lære i et år, men jeg fik et livslangt venskab med fru Haagensen,« fortæller Gerda.

Hun boede på Fredensvej i mange år sammen med sin mand Svend Møller Hansen, som var bygningsingeniør og selv tegnede huset på Fredensvej 37, hvor de boede sammen og opfostrede deres fire piger.

Gerda har altid haft en kreativ åre.

»Jeg syede selv alt pigernes tøj. Jeg har også altid været god til at strikke, brodere og male,« siger Gerda, som nyder at have en pensel i hånden igen.

Landskaber og klovne

Også Lis Jørgensen, som har boet på Sengeløse Plejecenter i fem år, tog imod muligheden for at male med Billedmalerskolen.

»Jeg har malet i mange år, men det er noget tid siden sidst,« siger Lis, som oprindelig kommer fra Nordsjælland, hvor hun gik på et malerhold i en kirke.

Lis har kastet sig over at male et landskabsbillede med høj blå himmel og kirsebærtræer med lyserøde blomster.

»Jeg har altid godt kunnet lide at male landskaber, men klovne er mit yndlingsmotiv. Jeg har altid været inspireret af klovne og har malet mange af dem tilbage i tiden,« fortæller hun.

Onsdag den 10. maj var sidste gang Billedmalerskolen var på besøg i denne sæson, men de kommer igen i september, fortæller Agnete Dollerup.

»Vi starter op for alvor igen anden onsdag i september og vi overvejer at lave en fernisering, fordi beboernes billeder er blevet ualmindeligt flotte,« siger Agnete Dollerup.

Hun fortæller, at Ældre Sagen overvejer at udvide tilbuddet til endnu et plejecenter i kommunen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk