21. oktober 2017
Særligt ungdomsformand Ilknur Kekek gjorde stort indtryk på minister Inger Støjberg (V), der var imponeret over den indsats, Ilknur lægger i Høje Taastrup Idrætsforening. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Særligt ungdomsformand Ilknur Kekek gjorde stort indtryk på minister Inger Støjberg (V), der var imponeret over den indsats, Ilknur lægger i Høje Taastrup Idrætsforening. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: Imponeret minister på banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: Imponeret minister på banen
Taastrup - 19. september 2017 kl. 10:18
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje Taastrup Idrætsforening har knækket koden for, hvordan man får de unge involveret i det frivillige foreningsliv, og det fortjener respekt.

Sådan lød det fra udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun mandag besøgte Høje Taastrup Idrætsforenings fodboldafdeling (HTI) på fodboldbanen ved boligområdet Gadehavegård, skriver DAGBLADET Roskilde.

HTI er en del af DIF get2sport - en særlig indsats fra Danmarks Idrætsforbund, som støtter de frivillige kræfter i idrætsforeninger, der ligger i socialt belastede boligområder.

- Her i HTI har de formået at knække koden. De har ikke bare fået de unge til at være aktive på banen, men de har fået dem til at tage skridtet videre, så de involverer sig i selve foreningslivet. Det er en svær øvelse, sagde ministeren ved besøget.

Og det er en vigtig øvelse at få flere unge i områder som Gadehavegård til at involvere sig i det frivillige foreningsliv, mener ministeren.

- Foreningslivet er kittet i det danske samfund. Det skaber sammenhængskraften og forståelsen for demokratiet og for hinanden. Derfor er det et vigtigt stykke arbejde, som bliver lagt her, siger hun.

Foreninger i udsatte boligområder kan være svære at drive, da mange af indbyggerne i området kommer fra lande og kulturer, hvor der ikke er en tradition for at påtage sig frivilligt foreningsarbejde.

Men i HTI er det lykkedes at få etableret en stærk frivillig organisation, som blandt andet har stor succes med at få piger med anden etnisk baggrund ned i klubben og spille fodbold.

En af drivkræfterne bag den indsats er Ilknur Kekec, som er træner på 11. år og ungdomsformand i HTI. Hun fortalte ministeren, hvordan klubben via hjælpen fra DIF get2sport er lykkedes med at skabe et stærkt korps af især unge, kvindelige frivillige.

Og ministeren var imponeret.
- Det, jeg ser i Ilknur, er noget helt, helt særligt. Det er der ikke mange, der kan leve op til. Tænk, at hun som 13-årig begyndte at spille og træne og samtidig banke på døre for at overbevise forældre om, at det er ok at sende deres piger til fodbold. Det er virkelig imponerende, sagde Inger Støjberg.

Ilknur Kekec var glad for ministerens flotte ord.

- Det betyder meget for os i HTI at få besøg udefra, så vi kan fortælle, hvad vi laver. Normalt hører man kun negative ting om ghetto-bebyggelser. Vi har nogle positive historier, men vi har haft svært ved at få dem ud og vise dem til den danske befolkning. Derfor betyder det meget for os, at Inger Støjberg er her i dag. Personligt betyder det også meget for mig at få den anerkendelse, som Inger Støjberg har givet mig i dag. Jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at lære hende at kende, og jeg er sikker på, at hun har det på samme måde i forhold til mig, sagde Ilknur og fik et stort smil og et bekræftende nik fra ministeren.

En ny undersøgelse fra DIF Analyse viser, at medlemmerne i DIF get2sport-klubberne oplever store fordele af at være en del af en idrætsforening.

- 62 pct. af medlemmerne er blevet mere glad for at gå i skole, efter de er begyndt i en idrætsforening.

- 84 pct. af medlemmerne har fået nye venner/større netværk.

- 65 pct. er blevet mere trygge, hvor de bor, efter de er begyndt i en idrætsforening.

Undersøgelsen viser desuden, at idrætsforeningerne fungerer som et socialt samlingspunkt for de unge beboere i de udsatte boligområder. 50 pct. af medlemmerne svarer således, at de også bruger tid i foreningen/på banen, når der ikke er træning.

DIF get2sport er aktiv i 32 foreninger i 23 boligområder i 16 kommuner og er finansieret af DIF, satspuljemidler samt støttet fra Nordea-fonden.

Satspuljemidlerne udløber meget snart, men DIF's direktør, Morten Mølholm Hansen, håber, at støtten kan blive forlænget og udvidet i forbindelse med de kommende satspuljeforhandlinger. Allerhelst ser han dog, at staten, kommunerne og DIF på sigt kan lave et langsigtet samarbejde på området.

-Det bedste ville være en langsigtet aftale med staten, så arbejdskraften kan bruges lokalt, hvor behovet er til stede, og ikke på at skulle kæmpe hvert 2. eller 4. år for at sikre penge til indsatsen, understreger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk