19. oktober 2017
På en af dagens workshops var undervisningen vendt på hovedet, for her var det lærerne, der lærte nyt, og elever fra Sengeløse Skole, der stod som hjælpere, når lærerne gik i stå med at kode en såkaldt bee-bot til at bevæge sig med simpel programmering. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

På en af dagens workshops var undervisningen vendt på hovedet, for her var det lærerne, der lærte nyt, og elever fra Sengeløse Skole, der stod som hjælpere, når lærerne gik i stå med at kode en såkaldt bee-bot til at bevæge sig med simpel programmering. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Robotter, kreativ læring og it i fremtidens skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Robotter, kreativ læring og it i fremtidens skole
Taastrup - 08. august 2017 kl. 07:56
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

It og digitalisering er ikke bare et værktøj, men skal også være et dannelsesaspekt for fremtidens elever.

Praktisk arbejde med kodning er ikke så svært, som mange voksne tror.

Det er gennem leg med hænderne, at man lærer.

Dette var bare nogle af pointerne ved den konference om fremtidens skole i praksis, som foregik i Taastrup Idrætscenters haller mandag - en uge inden kommunens folkeskoleelever tager hul på et nyt skoleår.

Det var primært lærere og ledere fra Høje-Taastrup Kommunes skolevæsen, men også politikere og andre, der deltog i konferencen. I alt ca. 700 deltog, hvoraf de 100 kom fra andre steder end Høje-Taastrup.

Dagens program stod blandt andet på oplæg fra udvalgte foredragsholdere i form af professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet, som talte om digital uddannelse og dannelse. Søren Thomsen, der er director of educational content hos Lego Education, talte om kreativ læring. Og fra USA var der besøg af Larry Rosenstock, direktør for High Tech High, hvis oplæg handlede om fremtidens undervisning.

Dagen bød også på en stribe workshops, hvor deltagerne kunne se, hvordan forskellige uddannelsessteder arbejder med eksempelvis teknologi, kodning, læringsfilosofi, læringsdesign, innovativ entreprenørskab, elevledet undervisning, konceptet fejl er lig med læring samt genbrug. Disse workshops skulle give deltagerne inspiration til fremtidens undervisning.

Vær kritisk nysgerrig
Ole Sejer Iversen, professor ved Aarhus Universitet kom i sit oplæg blandt andet ind på, at it og digitalisering kan forstås på flere forskellige måder i undervisningssammenhæng - eksempelvis både som et værktøj, men også som en frigørelsesramme, hvor børn kan være medskabende, og han opfordrede konferencens deltagere til at være kritisk nysgerrige og åbne over for, at de som undervisere ikke altid er eksperter, når det kommer til it.

»Vær kritisk nysgerrige - også her på konferencen - og vær klar over, at vi ikke altid er eksperter, men kan bruge eksempelvis kolleger eller børns kompetencer, så vi på den måde kan lære sammen. Husk også, at fejl giver mulighed for læring,« sagde han blandt andet under sine afslutningsvise tips.

Lokalt inputs
En del af det lokale islæt på mandagens konference kunne ses via to matematiklærere og en gruppe elever fra Sengeløse Skole, der lige straks skal begynde i 6. klasse. De havde taget nogle bi-lignende små robotter med kaldet bee-bots, så deltagerne selv kunne prøve kræfter med at programmere dem til bevægelse. Senere viste eleverne, hvad resultatet af to dages undervisning med droner havde ført til.

»Vi vil gerne give inspiration og vise, at det ikke er så svært at programmere, som mange tror,« lød det fra de to lærere, Kikki Hemmingsen og Tina Hansen.

Inden deltagerne selv blev kastet ud i at programmere de små robotter, som især er velegnet til indskolingen, kom Kikki Hemmingsen ind på, at arbejde med kodning og programmering har en række fordele.

»Kodning handler om at tænke forud. Det er konsekvensberegning. Elevernes tankegang udvikles, så de blandt andet tænker i mønstre, når de koder. Derudover giver kodning dem lov til at tænke i løsninger på problemer,« sagde hun og pointerede desuden, at det er vigtigt at være præcis i sin kodning, ellers vil programmet eller robotten ikke lystre.

Byg og lær samtidig
Et andet sted i idrætscentret holdt Lego Education sin workshop. Her fik deltagerne en forsmag på, hvordan undervisningen kan se ud på den kommende skole i bydelen Nærheden i Hedehusene, hvor netop Lego Education skal være med til at sætte sit præg på skolen, der får en science-profil.

En samling små ænder, bygget af legoklodser, stod på et lille cafébord i det ene hjørne af lokalet og vidnede om en afsluttet øvelse, hvor deltagerne et øjeblik forinden hver især sad med de samme klodser foran sig, og alligevel endte ænderne med forskelligt udseende.

»Vi bygger forskelligt, fordi vi er forskellige,« forklarede Mads Lemvigh Fog, der er master trainer ved Lego Education.

»Hvis vi spørger: Hvad er to plus to, så er det en lukket opgave med ét rigtigt svar. Men hvis vi spørger: Hvad kan fire være lig med, kan vi få forskellige svar. Vi ved, at børn er forskellige, og derfor skal vi give dem forskellige muligheder, for der er ikke kun ét rigtigt svar,« sagde Mads Lemvigh Fog, mens han lagde sidste hånd på en rampe, som deltagerne skulle bruge til at teste de små køretøjer, som de blev bedt om at bygge i hold af to.

»Vores budskab er, at det er gennem hænderne, vi lærer. Hands on er minds on. Vi konstruerer viden, samtidig med at vi bruger hænderne,« lød det fra ham.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk