26. juli 2017
Omer Ayub var tidligere byrådsmedlem for de Konservative, men er nu medstifter af en ny borgerliste i Høje-Taastrup Kommune.
Omer Ayub var tidligere byrådsmedlem for de Konservative, men er nu medstifter af en ny borgerliste i Høje-Taastrup Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny borgerliste vil i byrådet: Tidligere konservativ står bag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny borgerliste vil i byrådet: Tidligere konservativ står bag
Taastrup - 11. juli 2017 kl. 06:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokallisten Høje-Taastrup er navnet på ny borgerliste, der stiller op til kommunalvalget den 21. november i Høje-Taastrup Kommune.

Partiet oplyser i en pressemeddelelse, at det vil arbejde for flere jobs til kommunens egne borgere, løfte niveauet i kommunens uddannelsesinstitutioner, bevare og styrke kernevelfærd med midler fra slankning af administration og endelig have fokus på borgerrettigheder, skriver DAGBLADET Roskilde.

En af medstifterne af Lokallisten er 31-årige Omer Ayub fra Taastrup, som tidligere har siddet i byrådet for Det Konservative Folkeparti. Han stoppede i byrådet sidste år og meldte sig helt ud af partiet for et halvt år siden.

- Jeg havde svært ved at forsvare den populistiske linje fra Christiansborg. Det overskyggede fuldstændig det lokalpolitiske arbejde. Derfor var det en oplagt mulighed at være med til at etablere en lokalliste, der er fuldstændig uafhængig og partineutral, siger Omer Ayub, som derfor prøver lykken med det nystiftede parti.

Og han mener, at der er nok af udfordringer at tage fat på i Høje-Taastrup.

- Høje-Taastrup har eksempelvis tiltrukket mange store virksomheder de seneste par år, men det har ikke resulteret i jobs til vores lokale borgere. Vi ønsker en styrket dialog med virksomhederne og på en pæn måde presse dem til at tage ansvar, for eksempel ved at oprette flere praktikpladser, siger Omer Ayub og peger på skoleområdet som en anden stor lokal udfordring:

- Der mangler i høj grad disciplin og øget faglighed i skolerne. Jeg hører om mange borgere, som hellere vil have deres børn i privatskole end vores folkeskoler, og det skyldes efter min mening blandt andet, at klasserne er for store og fagligheden er lav. Det koster penge at ændre, men det bliver vi nødt til at prioritere, hvis vi vil løfte det faglige niveau og investere i fremtiden, siger han til DAGBLADET Roskilde.

Lokallisten Høje-Taastrup peger særligt på tre områder, hvor der kan hentes penge.

- Jeg ved, vi har en dyr administration i Høje-Taastrup Kommune, så her kan vi spare penge på at slanke administrationen. Jeg mener også, man skal kigge på muligheden for at udlicitere vej- og parkområdet, hvis det kan frigøre flere midler, der kan bruges til at styrke kernevelfærden, siger Omer Ayub.

- Og så skal vi se på at gøre vores bygninger og faciliteter mere energivenlige, så vores driftsomkostninger bliver lavere, selvom det formentlig kræver en investering her og nu, siger han.

Men der, hvor partiet for alvor skiller sig ud, er ifølge Omer Ayub hvad angår borgerrettigheder.

- Vi vi gerne fokusere på sagsbehandlingen, for eksempel har Ankestyrelsen i 2016 omgjort over 40 procent af kommunens afgørelser på social- og børnehandicapområdet. Vores sagsbehandlere skifter ofte job, og mange borgere er frustrerede over, at de skifter sagsbehandlere hele tiden. Vi skal se på, hvor stor arbejdsbelastningen for de ansatte er og se, om vi kan ruste dem bedre, ligesom de relativt nyuddannede bør klædes bedre på, så vi får en bedre sagsbehandling, siger Omer Ayub.

Partiet vil i det hele taget gerne gøre afstanden mellem borgere og systemet mindre, så der bliver fokus på dialogen og en løsningsorienteret tilgang mellem parterne.

Lokallisten arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde kvalificerede kandidater, der har lyst til at stille op til valget, og særligt kvinderne har der været svært at få til at stille op.

På nuværende tidspunkt er fem kandidater på plads, oplyser partiet.

- Vi ønsker, at vores kandidatliste afspejler befolkningssammensætningen i Høje-Taastrup Kommune, så vi hører meget gerne fra interesserede kandidater, siger Omer Ayub.

Partiet ønsker derfor først at præsentere det samlede kandidathold til august, ligesom udformning af et egentligt partiprogram og beslutning om opstillingsform og spidskandidat først bliver taget på et kandidat-seminar til august.

Partiet har derfor heller ikke besluttet, hvem man vil pege på som borgmester.

Lokallisten Høje-Taastrup kan kontaktes på info@lokallisten.dk ved interesse for kandidatur.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk