21. juli 2017
Retten i Glostrup løslod tirsdag eftermiddag den 61-årige mand, som mandag blev anholdt og sigtet for vidnetrusler.
Retten i Glostrup løslod tirsdag eftermiddag den 61-årige mand, som mandag blev anholdt og sigtet for vidnetrusler.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løsladt i sag om vidnetrusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løsladt i sag om vidnetrusler
Taastrup - 16. maj 2017 kl. 17:02
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 61-årig mand fra Høje-Taastrup blev tirsdag eftermiddag sat på fri fod af Retten i Glostrup, efter et grundlovsforhør, hvor han var sigtet for vidnetrusler.

Dommeren mente, at der var en begrundet mistanke om, at manden havde fremsat trusler, men ikke, at der var grundlag for varetægtsfængsling.

Den 61-årige mand blev anholdt mandag eftermiddag, sigtet for vidnetrusler kort efter han var blevet dømt for vold mod en 13-årig pige på Taastrup Station.

De to stødte ind i hinanden, da han skulle stige af S-toget, mens pigen var på vej ind i S-toget for at tage til sit hjem i Albertslund. Det ophidsede den 61-årige mand så meget, at han kortvarigt tog kvælertag på den 13-årige pige, og samtidig havde sagt »se dig for næste gang dit perkersvin« eller lignende.

Mandag eftermiddag blev han i Retten i Glostrup idømt 60 dages fængsel. 30 dage af straffen skal afsones, og de resterende 30 dage blev gjort betinget.

Den 61-årige mand nægter sig skyldig og ankede dommen på stedet.

På vej ud af retslokalet kom han med høje udtalelser rettet mod pigens mor og far, og de opfattede det klart som trusler. Nogle af mandens udtalelser blev i øvrigt hørt af sagens anklager og af en politibetjent. Efterfølgende blev den 61-årige anholdt og sigtet for vidnetrusler.

Under tirsdagens grundlovsforhør var der forskellige opfattelser af, hvad der egentlig blev sagt.

Den 61-årige mand erkendte, at han havde været lidt ophidset over dommen, og at han blandt andet havde sagt til pigens mor og far, at »I burde have 15 år for at sidde i retten og lyve«. Han benægtede, at han havde truet forældrene, og nægtede sig skyldig i vidnetrusler.

Vidner havde hørt den 61-årige være ophidset, efter han fik dommen for vold mod den 13-årige pige. Han skulle blandt andet have truet forældrene ved blandt andet at sige »se jer for«, »I skal gemme jer godt« og »jeg skal nok finde jer«.

Selv om Retten i Glostrup altså mente, at der var en begrundet mistanke om vidnetrusler, så var der ifølge retten ikke grundlag for en varetægtsfængsling, som anklageren havde ønsket.

Dommeren understregede dog, at den 61-årige utvivlsomt senere vil blive tiltalt i en sag om vidnetrusler.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk