25. juli 2017
Peter Christensen kalder skabene ?en mercedesmodel?, fordi der her ikke er sparet på noget. Man har valgt den dyre løsning. Foto: Jens Wollesen
Peter Christensen kalder skabene ?en mercedesmodel?, fordi der her ikke er sparet på noget. Man har valgt den dyre løsning. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen: Omklædningsrum kan blive større, men det kræver penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen: Omklædningsrum kan blive større, men det kræver penge
Taastrup - 16. marts 2017 kl. 09:54
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peter Christensen, idrætsfaglig leder, fortæller, at kommunen har fået ca. 30 henvendelser fra borgere, særligt om omklædningsrummenes størrelse, som der ikke er tilfredshed med. Han oplyser dog også, at besøgstallet i den nye svømmehal i januar og februar er steget med ca. 25 procent i forhold til sidste år. Der er dog brug for mere information om svømmehallen og de udfordringer, der har været i forbindelse med indkøringen, siger han.

arrow Læs også: Ziegler: Jeg kan godt se, at det ser lidt tight ud

»Derfor har vi oprettet en ny facebookside med information og mulighed for at stille spørgsmål og på svømmehallens hjemmeside har vi oprettet et afsnit med spørgsmål og svar, som forhåbentlig kan give en afklaring,« fortæller Peter Christensen.

Han medgiver, at omklædningsrummene er meget små.

»Vi er godt klar over, at der ikke er meget plads, men svømmehallen har haft et meget stramt budget, som vi har skullet overholde og det har ikke været muligt at få tilført flere kvadratmetre til omklædning,« siger den idrætsfaglige leder.

Større rum kræver penge

Han fortæller dog, at man har overvejet hvilke muligheder der er for at få bedre plads til omklædningen.

»Der ville være mulighed for at indrette omklædningsrum på første sal i det rum, som i dag er personalerum. Personaleomklædningen skulle i givet fald flyttes til den gamle del af svømmehallen, som er ved at blive renoveret. Det vil dog koste flere penge og derfor er det politikerne, der skal tage stilling til, om der skal bevilliges flere midler til en ombygning,« siger Peter Christensen og fortæller, at den gamle del af svømmehallen forventes færdigrenoveret i slutningen af året.

'Mercedesmodel'

Skabene i omklædningsrummene kalder Peter Christensen en 'mercedes-model.

»Her har vi fået det bedste på markedet,« siger han og fortæller at skabenes størrelse (30 x 90 centimeter, red.) er standard for nye svømmehaller. Til problematikken omkring, at det er svært at opbevare store mængder tøj samt støvler i skabene, fortæller han, at det er muligt at købe et ekstra bånd, som giver mulighed for at benytte et ekstra skab. Armbåndet ligner det armbånd, man får, når man køber et ti-turskort, et årskort eller er foreningsbruger og koster 50 kr. (engangsbeløb).

At det er svært at huske sit skabsnummer, fordi det ikke, som i gammeldags svømmehaller, står på en nøgle til skabet, er der også en løsning på, fortæller Peter Christensen. Der hænger scannere i omklædningsrummene, som man kan bruge, når man har glemt sit nummer. Winnie Grynnerup opfordrer til, at man sætter et skilt op ved scannerne, så brugerne ved, hvilken funktion de har. Peter Christensen lover, at der vil komme skiltning. Han vil desuden ikke afvise, at man kan indkøbe små kurve, som kan bruges til opbevaring af fx briller og smykker i skabene.

Vil markere trin

Trappen som man skal nedad for at komme ind til svømmehallen og som Winnie Grynnerup og andre brugere mener er glat, har man også fokus på, siger Peter Christensen.

»Den er belagt med det mest skridsikre materiale der findes på markedet. Men en trappe der bliver våd, vil aldrig være rar at gå på. Derfor vil vi markere den endnu tydeligere end den er i dag med nogle kontrastfarver, så ingen er i tvivl om, at her er en trappe.

På facebook har der også være en del debat om den nye svømmehal og blandt andet er flere brugere blevet skuffede over, at der i svømmehallen ikke findes varmtvandsbassin eller faciliteter til mindre børn. Disse problemer vil blive løst, når den gamle svømmehal er færdigrenoveret, siger Peter Christensen.

Gammel hal for familier

»Den nye svømmehal er primært til skolesvømning og foreninger. I den gamle svømmehal vil der blive et 25 meter-bassin med 29 grader varmt vand, samt et børnebassin med 'strandbred' og et rundt varmtvandsbassin med 33 grader varmt vand og derved vil den i højere grad henvende sig til familier og ældre. Den gamle hal bliver primært for de offentlige gæster, som også vil kunne benytte saunaerne og det varmere vand i disse bassiner. Lige nu er der ved at blive etableret nye bassinkanter med overløb, så de gamle skvulperender forsvinder. Ventilationssystemet og gulvet i hallen bliver også udskiftet,« fortæller Peter Christensen.

At man har indrettet en café i den nye hal, skyldes, at der er efterspørgsel på at kunne købe noget at drikke og spise og salget af badetøjet er meget populært, siger Peter Christensen.

Den idrætsfaglige leder lægger ikke skjul på at der, da svømmehallen åbnede, var nogle ting, der endnu ikke fungerede. Derfor har nogen fået skuffende oplevelser.

»Vi skulle måske have udskudt åbningen lidt, så alt fungerede helt som det skulle, men vi prioriterede at overholde den åbningsdag, vi havde meldt ud. Sådan kommer det ikke til at gå med den gamle svømmehal. Den åbner vi først, når den er helt færdige,« siger han.

Man kan læse mere om svømmehallen på facebook: https://www.facebook.com/taastrupsv.dk og på hjemmesiden: http://taastrupsv.dk/taastrup-svoemmehal

arrow Kritik af ny svømmehal: Fint bassin, men for små omklædningsrum
16. marts 2017 kl. 09:26 Opdateret: kl. 14:50

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk