19. oktober 2017
Klaus Lüth har boet i Taastrup siden 1984.
Klaus Lüth har boet i Taastrup siden 1984.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klaus Lüth fylder 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klaus Lüth fylder 60 år
Taastrup - 16. marts 2017 kl. 16:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

IT-konsulent i LO Klaus Lüth, Taastrup, fylder mandag den 20. marts 60 år.

Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har i mere end 30 år arbejdet med IT-opgaver i Fagbevægelsens Interne Uddannelser - FIU.

Klaus Lüth er opvokset i Thisted, og efter studentereksamen startede han på AUC i Aalborg, hvor han i 1983 afsluttede studiet med speciale i systemkonstruktion. Samme år tiltrådte han som IT-konsulent i AOF's Landsforbund i København, hvor han blev tilknyttet sekretariatet for FIU, som står for fagbevægelsens tillidsrepræsentantuddannelser.

Senere flyttede FIU sekretariatet sammen med det daværende LO's Landsskole, som fra 1988 blev til FIU-Centret i Buddinge. Samtidig skete der en voldsom udvikling i FIU-aktiviteterne ikke mindst på det IT-mæssige område, og Klaus Lüth var med i forreste række i udviklingen af nye administrationssystemer for den faglige kursusvirksomhed.

Senere blev FIU organisatorisk en del af LO, og efter at FIU-afdelingen i nogle år var placeret i Mimersgade, rykkede den i 1995 til LO's hovedsæde - først i Rosenørns Allé, i dag på Islands Brygge. Her arbejder Klaus Lüth med både udviklings- og driftsopgaver i FIU IT, en del af LO's IT afdeling.

Efter studentereksamen aftjente Klaus Lüth sin værnepligt i Civilforsvaret. Han har lige siden interesseret sig for beredskabsarbejde og bruger en del af fritiden i Beredskabs Ordenskorpset. I de unge år var han aktiv i DSU, og han tager nu en tørn med bestyrelsesarbejde i det lokale DUI Leg og Virke Høje-Taastrup. En årrække har Klaus Lüth deltaget i bestyrelsesarbejdet i den landsdækkende venne-støtte forening for DUI Leg og Virke, i daglig tale DUI's venner. De seneste år som formand.

I det hele taget er han meget engageret i lokale aktiviteter i Høje-Taastrup, herunder medlem af repræsentantskabet i Høje-Taastrup Fjernvarme. Han har siden 1984 boet i Taastrup med sin hustru Helle. Deres to voksne børn er flyttet hjemmefra. Når tiden tillader det, bruger Klaus Lüth tid til pasning af drivhuset og krydderurtebedet.

Der er reception for Klaus Lüth i LO torsdag den 23. marts kl. 15.00 til 16.00. Adressen er Islands Brygge 32 D., 2300 København S.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk