28. juli 2017
En 61-årig mand fra Høje-Taastrup er dømt for vold mod en 13-årige pige på Taastrup Station. Nu er han også sigtet for trusler mod hendes familie i Retten i Glostrup.
En 61-årig mand fra Høje-Taastrup er dømt for vold mod en 13-årige pige på Taastrup Station. Nu er han også sigtet for trusler mod hendes familie i Retten i Glostrup.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for vold: Nu sigtet for trusler i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for vold: Nu sigtet for trusler i retten
Taastrup - 15. maj 2017 kl. 17:10
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 61-årig mand fra Høje-Taastrup havde mandag noget man roligt kan kalde en dårlig dag i Retten i Glostrup. Først blev han dømt for at have taget kvælertag på en 13-årig pige - og nu er han desuden sigtet for vidnetrusler, der blev fremsat i retten i forbindelse med domsafsigelsen.

arrow Læs også: »Jeg har ikke råbt perkersvin efter hende«

Den egentlig sag handlede om, at den 61-årige mand var tiltalt for at have taget kvælergreb og råbt skældsord mod en 13-årige pige i januar på Taastrup Station. Pigen var ved et uheld kommet til at gå ind i manden på Taastrup Station, da hun var på vej hjem fra skole og steg på S-toget mod Albertslund. Det fik manden til at tage kvælergreb på den 13-årige pige og råbe »perkersvin« efter hende, hvorefter han forsvandt fra stationen.

Vestegnens Politi efterlyste gerningsmanden offentligt, og det førte til, at den 61-årige mand blev anholdt i marts - og siden tiltalt for vold.

Han har under hele sagen nægtet sig skyldig, men en enig domsmandsret ved Retten i Glostrup kendte mandag den 61-årige skyldig. Han fik en straf på 60 dages fængsel - hvoraf de 30 dage blev gjort betinget. Den 61-årige mand ankede dommen på stedet.

Kort efter dommen var afsagt, fremsatte den 61-årige mand trusler mod pigens familie lige uden for retslokalet. Det blev overhørt af en retsbetjent og af sagens anklager. Truslerne blev efterfølgende anmeldt til politiet.

»Vi er på vej ud for at sigte ham for vidnetrusler,« oplyser vagtchefen hos Vestegnens Politi, Thomas Christensen.

Mandag aften fortæller Vestegnens Politi, at man nu har anholdt den 61-årige mand fra Høje-Taastrup, og at man er i gang med at vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk