20. september 2017
Concord Brass Band giver koncert i Taastrup Kulturcenter.
gallery icon

Se billedserie

Concord Brass Band giver koncert i Taastrup Kulturcenter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det swinger til Kul'tour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det swinger til Kul'tour
Taastrup - 19. maj 2017 kl. 09:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er både jazz og brass band-musik på plakaten, når Kul'tour blænder op for en kulturuge med masser af musik.

Fredag den 16. juni kl. 20 kan man høre de dygtige musikere i Six City Stompers på »byens jazzhus«, Medborgerhuset Lipperts. Billetprisen er 100 kroner.

Six City Stompers består af unge talentfulde og anerkendte musikere, som sætter et fantastisk højt musikalsk niveau og bidrager med et frisk pust til den traditionelle jazzscene.

Bandet spiller overvejende vokaljazz med den unge talentfulde crooner og saxofonist Mads Mathias i front, men også smukke instrumentale arrangementer - gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat og egne numre.

Deres glød og glæde kan tydeligt høres, og de er med deres alder og entusiasme med til at give scenen et frisk pust, som tiltrækker et bredere publikum, så også yngre kommer, selvom det er traditionel jazz.

Bandet blev stiftet i 2004 og har turneret mange steder i Skandinavien. I 2006 vandt de publikums førstepris i »The european Championship of Traditional Jazz« i Paris, og ved samme lejlighed også en række solistpriser. De har også spillet for børn, og blev i 2013 kåret til årets børnejazznavn.

Besætningen er Mads Mathias - vocal, saxophone, Peter Marott - trumpet, Peter Fuhlendorf - flugabone, piano, Regin Fuhlendorf - banjo, Jasper Tagel - bas, og Morten Ærø - trommer.

Mester-orkester

Det næsten lokale Concord Brass Band giver koncert i Taastrup Kulturcenter onsdag den 14. juni kl. 19.30. Billetprisen er 75 kroner.

Concord Brass Band er et særdeles velspillende stort flot brass band. Det har eksisteret i 60 år og er et af Danmarks ældste ensembler af sin art.

Concord Brass Band er et unikt sammensat orkester, som samler amatører, konservatoriestuderende og professionelle. De har de seneste årtier formået at gøre sig gældende på højt, musikalsk niveau indenfor dansk amatørmusik. Ikke mindst ved at genvinde titlen som Danmarksmestre 2016.

Titlen som Danmarksmestre betød, at de i april 2017, deltog i Europamesterskaberne for Brass Bands i Oostende, Belgien. Her markerede Concord Brass Band sig ved, at vinde en 6. plads - et resultat som ikke er opnået af danske bands siden 2004.

Selve navnet »Concord« betyder samarbejde og glæde - to ord som altid har været kendetegnende for orkestret. De ser frem til at optræde med et koncertprogram, hvor de vil glæde publikum med musik indenfor den klassiske og populær-musikalske genre, blandt andet med værker af Carl Nielsen, Andrew Lloyd Webber, Gershwin og John Williams.

Concord Brass Band øver her i kommunen og føler sig derfor knyttet til Høje-Taastrup, hvor de også har spillet ved flere lejligheder. Og nu skal de så være med i Kul'tour.

Orkestret gør også en stor indsats indenfor ungdomsarbejdet i dansk amatørmusik, for amatørmusikken er jo rødderne i det professionelle musikliv.

Publikum kan glæde sig til en spændende aften sammen med Concord Brass Band under ledelse af dirigenten Jesper Juul. Musikken spiller i koncertsalen i Taastrup Kulturcenter.

Ekstra swing

Lørdag den 10. juni sætter Kul'tour også ekstra swing i byen.

Først kommer Sømændene og underholder på Domhuspladsen og bagefter fortsætter musikken med det lokale harmoniorkester Conductor, der spiller på Domhuspladsen, og South Coast Stompers, der spiller på Axeltorv. Der er lagt op til en hyggelig dag i Bymidten.

Man kan se hele programmet på www.Kultour.nu hvor der også kan købes billetter. Herudover kan der købes billetter hos butik Bergendorff, Taastrup Hovedgade 68.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk