17. oktober 2017
Det er Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre, der står bag budgettet for 2018, som forventes vedtaget på torsdag - her repræsenteret ved Lars Prier (DF), Michael Ziegler (K) og Flemming Andersen (V). Foto: Jørgen C. Jørgensen
Det er Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre, der står bag budgettet for 2018, som forventes vedtaget på torsdag - her repræsenteret ved Lars Prier (DF), Michael Ziegler (K) og Flemming Andersen (V). Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget med børnepakke, højere sfo-takster og lavere skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget med børnepakke, højere sfo-takster og lavere skat
Taastrup - 09. oktober 2017 kl. 12:00
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et budget for 2018 med et særligt fokus på børnene, ældreområdet, tryghed og en lille skattelettelse. Det er, hvad de Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre i Høje-Taastrup Kommune er blevet enige om, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: S: Borgerligt vælgerbedrag

Et af de store punkter i budgettet er 10 millioner kroner årligt til en børnepakke, der med blandt andet ekstra pædagoger skal sikre, at alle børn er klar til skolen ved skolestart. Midlerne er principielt til hele kommunen, men behovene er forskellige, så de vil også blive fordelt forskelligt.

- For os er det helt afgørende, at vi sikrer, at alle børn er skoleparate, når de starter i skole. Vi er også godt tilfredse med, at vi får givet folkeskolerne en ekstra pose penge, som for eksempel kan bruges til tovoksenordninger eller kantiner - og at vi får lavet en plan for, hvordan vores samlede skolevæsen kan udvikles, siger Michael Ziegler (K) om budgettet.

Også Venstre havde i forhandlingerne fokus på børneområdet og så gerne, at nogle af pengene hertil blev fundet ved besparelser på det administrative område, ligesom de ønskede et generelt løft af skolerne.

- Og så skulle vi fortsætte Venstres linje med at sænke skatten, og denne gang gerne grundskylden, så vi kom boligejerne i møde. Og alt dette er med, så jeg er meget glad, siger Flemming Andersen (V).

Dansk Folkeparti fremhæver også indsatsen på børne- og skoleområdet som vigtig, ligesom de peger på penge til at opfylde demenshandleplanen 2025 og midler til tre yderligere aflastningspladser på Sengeløse Plejecenter.

- Ligeledes får vi nu undersøgt mulighederne for at implementere en veterankoordinatorfunktion i kommunen, siger Lars Prier (DF).

Med budgettet kommer også en række aftaler, blandt andet om et øget fokus på ældreområdet. Partierne ønsker kontinuitet og kvalitet i hjemmeplejen, og der skal i 2018 fremlægges forslag til, hvordan personaleomsætningen i hjemmeplejen kan nedbringes, så de ældre oplever at få besøg af de samme personer.

Budgettet for 2018 kommer til at overskride den såkaldte serviceramme med 15 millioner kroner, men trods overskridelsen har der skullet findes nogle penge til de mange ønsker. De er blandt andet fundet på effektiviseringskrav på administrationen, ingen prisfremskrivning, en besparelse på det socialpædagogiske fritidstilbud på Mølleholmskolen samt en takstforhøjelse på sfo'erne på 3,33 procent.

- Vi har sat stigningen ned fra de først foreslåede 10 procent, men vi beholder en stigning - af den simple grund, at vi skulle finde nogle penge et sted, siger Michael Ziegler.

Budget 2018-2021 skal nu formelt genkendes til andenbehandlingen af budgettet på torsdag den 12. oktober.

arrow Snævert flertal bag budget 2018
13. oktober 2017 kl. 18:48 Opdateret: kl. 15:12
arrow Røde partier med fælles budgetforslag
09. oktober 2017 kl. 12:00 Opdateret: kl. 10:56
arrow Her skal pengene bruges i 2018 - og her skal der spares
09. oktober 2017 kl. 12:00 Opdateret: kl. 10:56

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk