23. december 2014
Nogle seniorer i Ishøj mangler netværk efter de er stoppet på deres arbejde. I stedet for at forfalde til ensomhed eller sygdom derhjemme, skulle Ishøj Seniorværksted være med til at få gang i dem. Nu er projektet truet på grund af pengemangel.
Nogle seniorer i Ishøj mangler netværk efter de er stoppet på deres arbejde. I stedet for at forfalde til ensomhed eller sygdom derhjemme, skulle Ishøj Seniorværksted være med til at få gang i dem. Nu er projektet truet på grund af pengemangel.
Foto: Vincent Byakika
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seniorværksted jagter økonomisk støtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorværksted jagter økonomisk støtte
Sydkysten - 24. februar 2012 kl. 14:17
Af Vincent Byakika
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Ishøj: En gruppe personer har gennem et år arbejdet på at etablere et Seniorværksted i Ishøj. Men nu har bestyrelsen så meget ryggen mod muren, at den seriøst overvejer at droppe projektet. Grunden er pengemangel.

Meningen med et seniorværksted er ellers, at pensionerede ældre, både mænd og kvinder, skal kunne opnå en større social kontakt ved at stille deres viden fra arbejdsmarkedet til rådighed for andre og muligvis selv deltage i andre af foreningens aktiviteter.

- Når ældre stopper på arbejdsmarkedet, mister de deres håndværk, deres kollegaer, og for nogle er det også deres identitet, de mister. Det vil vi ændre med Seniorværkstedet, der også skal være for omegnskommuner, hvor flere har samme sociale profil som Ishøj kommune, siger Michael Brostrøm, der er en del af bestyrelsen i Ishøj Seniorværksted.
Ingen penge
Men det har vist sig at være lettere sagt end gjort at finde de rette lokaler samt økonomisk støtte til foreningen. Det truer nu hele projektet: De mange fonde foreningen har søgt penge hos vil ikke støtte, så længe der ikke er lokaler, og lokalerne kan ikke lejes, så længe, der ingen penge er.

- Jeg har måske været naiv og troet, at det ville kunne lade sig gøre, men det er meget svært. Hvis vi havde 100.000 kroner, kunne vi måske komme i gang, siger Erik Schlichting, der er formand for bestyrelsen i Ishøj Seniorværksted.

- Det er alfa og omega med et lokale, og vi håber på hjælp, tilføjer Henning Rosarius, der også sidder i samme bestyrelse, og som erkender, at der skal ske noget drastisk, hvis projektet skal lykkes.
Livsstilssygdomme
Bestyrelsen vurderer, at der er mange, som godt kunne bruge foreningen, som eksisterer under lignende forhold i Næstved og Svendborg.

- Der er mange, der pludselig sidder og forfalder. Det er som regel de dårligst uddannede. De har mange kompetencer, men pludselig er der ikke brug for dem mere. Det betyder, at de ændrer livsstilen, og for nogle ender det med livsstilssygdomme som sukkersyge, at de måske bliver skilt eller de ender i "dødsstolen" foran fjernsynet. Der er Ishøj kommune blandt de værste, siger Michael Brostrøm, der også sidder i bestyrelsen.

- Det er den gruppe, der har lettest ved at falde til flasken eller fjernsynet. De har et dårligt netværk og mangler kontakter, tilføjer Henning Rosarius, som også understreger at medlemmer, der ikke har danskfødte forældre er velkomne.

I de to kommuner får foreningerne kommunal støtte, og Ishøj kommune bakker da også op om idéen, men kan ikke tilbyde den rette type lokaler, fordi de skal kunne holde til tungt, stationært værktøj.
Lukning truer
Udsigterne for et økonomisk tilskud er små, og det er derfor, foreningen nu overvejer at lukke sig selv.

- Vi har ryggen mod muren og håber, at der er nogle, der kan hjælpe os, men det er generalforsamlingen, som bestemmer. Vi kan ikke få noget fra fondene, og kommunen kan ikke hjælpe os. Men hvis vi kan få nogle nye støttemedlemmer kører det videre. Kan vi for eksempel få til et års husleje, har vi mulighed for at få det op og stå, vurderer Michael Brostrøm.

- Det er med blødende hjerte, at bestyrelsen på den måde må opgive deres hjertebarn, men den håber til det sidste at der viser sig nye muligheder, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Der er generalforsamling onsdag den 29. februar kl. 14 i Ishøj Idrætscenter.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til: