17. august 2017
Mange elever havde tydelige sommerfugle i maven, som klædte de forventningsfulde ansigter.
gallery icon

Se billedserie

Mange elever havde tydelige sommerfugle i maven, som klædte de forventningsfulde ansigter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny årgang budt velkommen på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny årgang budt velkommen på gymnasiet
Sydkysten - 09. august 2017 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solen skinnede fra en næsten klar himmel, da den nye årgang tirsdag blev budt velkommen på Solrød Gymnasium. Den slags foregår med manerer.

Den røde løber var klar sammen med en smuk flok 2. og 3. års stx- og hf-elever iført farvestrålende t-shirts. De stod klar med flag og balloner, så hver ny 1. hf'er og 1.g'er fik en varm og festlig entré. Mange elever havde tydelige sommerfugle i maven, som klædte de forventningsfulde ansigter. For enden af den røde løber stod rektor Bjarne Thams klar med store smil, og da alle havde fundet en plads i kantinen, blev skoleåret officielt skudt i gang.

Skoleåret 2017/18 har allerede to karakteristiske kendetegn, da Solrød Gymnasium har optaget rekordmange studerende, som er fordelt på ni stx-klasser og to hf-klasser. Udover at være den største årgang i rigtig mange år bliver den også den første årgang, der skal prøve kræfter med den nye gymnasiereform. Det indebærer blandt andet ugentlige SG-timer med spændende vinkler på tværfaglige problemstillinger. Allerede i næste uge skal alle førsteårs-elever til foredrag med den hurtigt talende professor i filosofi Vincent Hendricks. Han skal tale om 'livestream, fake news og opmærksomhed på sociale medier'. Det er den del af den digitale dannelse, som også løbende er indarbejdet i undervisningen på skolen.

Men den nye årgang mødte også velafprøvede tiltag fra tidligere år heriblandt tutorerne. Rigtig mange ældre elever mødte nemlig frivilligt op to dage før deres egen skolestart. Først var de til en kort uddannelsesdag for at lære om positiv kommunikation og være i dialog med de nye klassers teams, og i det hele taget få lært hinanden rigtig godt at kende på kryds og tværs. Deres positive fællesskab gled uundgåeligt ind i stemningen, når de tog imod de nye elever. Hver klasse fik tildelt tre-fire tutorer, som fulgte klassen ind til deres første introtime i klasseværelset. De var med til at fortælle om hverdagen på gymnasiet og besvare spørgsmål fra eleverne, ligesom de senere viste klassen rundt på skolen.

- Vi vil rigtig gerne være tutorer for de nye for at være med til at give dem en god start på gymnasielivet. Og så er det fedt allerede nu at lære nogle af de nye at kende, ligesom sammenholdet mellem tutorerne er nice, siger Louise, Sara og Emma fra 3.c.

Eftermiddagen fortsatte med præsentation af alle skolens udvalg, hvor nye elever kan engagere sig i miljø, fester, elevråd, skitur, menneskerettigheder og meget andet. Men mere konkret blev klassen rystet sammen igennem de også velkendte Solrød Olympics. Her blev man blandt andet udfordret i at bygge det højeste pastatårn eller vende en madras med syv elever på uden at nogen rører gulvet.

Efter sådan en første skoledag svirrede de mange nye indtryk og informationer i hovederne på de mange nye elever. Sommerfuglene rumsterede stadig lidt, men var på vej til at lette.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk