27. april 2017
De unge er højest på Daniel Blixt Hansens prioriteringsliste over ting, han vil kæmpe for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Privatfoto
De unge er højest på Daniel Blixt Hansens prioriteringsliste over ting, han vil kæmpe for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Blixt på vej i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Blixt på vej i byrådet
Sydkysten - 19. april 2017 kl. 15:01
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når stemmerne er talt op efter kommunalvalget i november, kan det blive med to medlemmer med samme efternavn. Daniel Blixt Hansen har i noget tid fulgt udviklingen i Greve Kommune og tænkt, at der er nogle ting, som han gerne vil gøre anderledes.

- Jeg stiller op, fordi jeg har en mening om det meste. Jeg vil gerne have indsigt i, hvordan kommunen fungerer og sætte mit præg på Greves fremtid. Jeg har gået og brokket mig over nogle ting i Greve Kommune i noget tid, og der sagde min mor, at den eneste måde at ændre det på er ved at stille op selv, siger 25-årige Daniel Blixt Hansen, der til daglig arbejder i teleselskabet CallMes kundeservice.

Daniel Blixt nævner boligsituationen som et emne, han gerne vil kigge nærmere på.

- Som ung er det svært at finde en lejlighed, medmindre man har stået på venteliste i 10 år. Som 15-årig tænkte jeg mere på knallerter, piger og afslutningen af folkeskolen end at blive skrevet op på en venteliste. Nu står jeg i en situation, hvor jeg kan få en toværelses på 70 kvadratmeter til 8000 kroner om måneden - uden forbrug, så det nemt kommer helt op på 10000 kroner. Det kan ikke være rigtigt, at hvis man gerne vil bo i Greve, så skal man købe et hus til tre millioner kroner. Jeg vil gerne bidrage til lokalsamfundet, og jeg synes ikke, at man skal udelukkes fra at blive boende i Greve, hvis ens forældre ikke kan hjælpe med et lån, siger Daniel Blixt Hansen.

Han mener også, at der ikke sker nok for unge i Greve og nævner blandt andet en netcafé eller værksteder, hvor man kan rode med knallerter som noget, han gerne vil være med til at skabe.

- Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, og det er derfor, at jeg stiller op: For at få en indsigt i tingene, siger Daniel Blixt Hansen.

Han har tidligere været medlem af Venstres Ungdom. Nu er han altså medlem af Dansk Folkeparti.

- Jeg må indrømme, at vi har flere lag i samfundet, som ikke kan bæres af liberalisme, siger han og nævner, at DF i hans øjne er bedre til at tage hånd om både unge og ældre.

Sidstnævnte område har han fået et indblik i, da hans mor var social- og sundhedsmedhjælper.

Selv om der er flere områder, hvor Liselott og Daniel er enige, er det ikke alle emner, hvor der er enighed, når familien diskuterer politik. Selv mener Daniel, at han er mere liberal end sin mor, og det vil han gerne have mulighed for at vise.

- Det har været kedeligt at være i skyggen af min mor, men det kan man nok ikke undgå, når vi har samme efternavn. Nu vil jeg gerne stå frem og komme ud af min mors skygge, siger Daniel Blixt Hansen, der ikke mener, at det nødvendigvis er en fordel for ham, at hans mor i forvejen er en kendt politiker.

Dansk Folkeparti har på nuværende tidspunkt tre medlemmer i byrådet. Liselott Blixt og Ina Birch genopstiller, mens Gert Poul Christensen ikke genopstiller.

Spøhr

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk